https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3166339029000 Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Lyddesign: Martha Winther da DR podcast@dr.dk Sat, 07 Mar 2026 12:42:01 GMT no DR podcast@dr.dk DR https://dr-podcast.vercel.app/610bd147214d9c8f19f2e2d2/feed.xml https://dr-podcast.vercel.app/610bd147214d9c8f19f2e2d2/image.jpg https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3166339029000 Historie 11032615102 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/hvornaar-er-man-dansk-historien-om-indfoedsretten-11032615102 I januar 1776 besluttede den enevældige konge, at embeder fremover skulle være forbeholdt personer, som har indfødsret. Det skete knap fire år efter, at den tyske politiker Johann Friedrich Struensee var blevet brutalt henrettet på Øster Fælled. Dette afsnit af Kampen om historien handler om indfødsretsforordningen, som blev offentliggjort for 250 år siden og som stadig kan få bølgerne til at gå højt - for hvornår er det, at man er dansk? I studiet er lektor i tysk Anna Lena Sandberg og Emma Barnhøj Jeppesen, der er historiker og museumsinspektør på Immigrantmuseet i Farum. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies & Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 03 Mar 2026 04:00:00 GMT no DR 00:55:44 11032615092 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/et-norsk-kongehus-i-modvind-11032615092 Det norske kongehus befinder sig midt i en regulær krise. I Norge taler man i øjeblikket om en republik og om at skifte kongen ud. Men hvordan er det mon kommet så vidt? Og hvordan er et monarki, som ellers ligner det danske så meget, på rekordtid kommet så meget på glatis? Det undersøger Kampen om historien i dette afsnit, hvor vi ser nærmere på hele monarkiets nyere historie i Norge. Med i studiet er kongehusekspert Thomas Larsen og historiker Mie Ellekilde. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 24 Feb 2026 04:00:00 GMT no DR 00:56:56 11032615082 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/ice-i-danmark-estrups-blaa-gendarmer-11032615082 Den 6. september 1886 udbrød der voldsom kamp på efterårsmarkedet i Brønderslev. Opgøret var et af flere, hvor konseilspræsident J.B.S. Estrups blå gendarmer ramlede sammen med en befolkning, som ikke helt anerkendte gendarmernes ret til at udøve magt. I dette afsnit af Kampen om historien ser vi på gendarmernes historie og taler om forskellen på den lokale panserbasse og et militærkorps - alt sammen i lyset af Trumps ICE-agenters opførsel i Nordamerika i disse dage. Med i studiet er militærhistoriker Niels Klingenberg Vistisen og museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 17 Feb 2026 04:00:00 GMT no DR 00:56:38 11032615072 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/revolutionernes-iran-fra-shah-til-ayatollah-11032615072 I disse dage er folk på gaden mange forskellige steder i Iran, alt imens Trumps flåde rykker sig tættere på landets kyster. Igen er det oldgamle persiske imperiums nutidige inkarnation i centrum for en global konflikt, som samtidig er meget lokal. I dette afsnit af Kampen om historien kigger vi på de iranske revolutioner op gennem det 20. århundrede og tolkningerne af dem for at se, om de kan hjælpe os med at forstå nutidens begivenheder. For hver eneste gang en revolution er færdig, så er historien blevet omskrevet. Med i studiet er Iran-kender og forfatter Rasmus Christian Elling. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther (Sendes også 21.03, søndag 6.03 og mandag 5.03). Tue, 10 Feb 2026 04:00:00 GMT no DR 00:56:50 11032615062 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/er-det-cuba-naeste-gang-11032615062 Når man først har sagt Cuba, må man også sige USA. Man kan beskrive det som et romantisk forhold mellem de to lande, og havde det været offentligt på sociale medier, ville der have stået "det er kompliceret" lige under. Lige nu er forholdet i en særdeles stormfuld fase, hvor præsident Donald Trump uden at sige det direkte nærmest truer med en invasion, hvis han på et tidspunkt kan finde en undskyldning for det. I dette afsnit af Kampen om historien fortæller vi historien om forholdets op- og nedture de sidste 130 år. Med i studiet er Jan Gustafsson, der har en ph.d. i Latinamerikastudier, og antropolog og Cuba-kender Lasse Yde Hegnet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 03 Feb 2026 04:00:00 GMT no DR 00:56:44 11032615052 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/med-eller-uden-trump-kampen-om-groenland-er-ikke-ny-11032615052 At præsident Donald Trump har et ønske om at sikre amerikansk suverænitet over Grønland er en meget dårlig skjult hemmelighed. I Danmark er de fleste ikke udpræget begejstrede for den løsning. Det er man sådan set heller ikke i Grønland, men deroppe diskuteres tilknytningen til Danmark mere, end det sker hernede sydpå. I 1933 var Norge og Danmark i strid om, hvilke af de to lande, der skulle have Grønland som koloni, eller om landet eventuelt skulle deles. Dengang blev sagen klaret ved den internationale domstol i Haag. Men hvad tænkte grønlænderne egentlig om det? Og hvordan har man siden tænkt om Grønlands vej mod suverænitet og den fortsatte tilknytning til Danmark? Det taler vi om i dette afsnit af Kampen om historien, hvor gæsterne er idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen og antropolog og journalist Martine Lind Krebs, der begge har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem Danmark og Grønland. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 27 Jan 2026 04:00:00 GMT no DR 00:56:36 11032615042 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/oscarvinder-kaster-lys-paa-brasiliens-moerke-fortid-11032615042 Den brasilianske Oscar-vinder "I'm Still Here" handler om den brasilianske politiker Rubens Paiva, som d. 20. januar 1971 blev bortført fra sit hjem og siden har været forsvundet. Det er en film med klare tråde til Brasilien i dag, hvor populisme og nostalgi spiller en stor rolle og også kommer til at have indflydelse på, hvem der skal være præsident, når der til oktober afholdes valg. Denne uges Kampen om historien ser nærmere på, hvordan man i Brasilien ser på sin egen mørke fortid og positionerer sig i kampen om nutidens og fremtidens Brasilien. Gæster i udsendelsen er antropolog Marie Kolling og historiker Georg Wink, der begge har et indgående kendskab til perioden fra 1964-1985, hvor Brasiliens militærdiktatur styrede landet med hård hånd. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 20 Jan 2026 04:00:00 GMT no DR 00:56:38 11032615032 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/fra-monroedoktrinen-til-donroedoktrinen-11032615032 "Monroedoktrinen var en stor ting, men vi har i høj grad afløst den. Nu kalder de den Donroedoktrinen. Den var meget vigtig, men vi glemte den lidt. Det gør vi ikke længere." Sådan lød det fra Donald Trump, da han på et pressemøde satte ord på USAs opsigtsvækkende tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Her både hyldede og nedgjorde han den mere end 200 år gamle doktrin, som efterhånden er kommet på alles læber. Men hvad er egentlig tankerne bag Monroedoktrinen? Og hvilke ligheder og forskelle er der på den og den såkaldte Donroedoktrin? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges afsnit af Kampen om historien, hvor historiker og ph.d. i amerikanske studier Anne Mørk er gæst. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Tue, 13 Jan 2026 04:00:00 GMT no DR 00:57:29 11032615022 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2026/kunstig-intelligens-og-falske-billeder-skal-vi-vaere-bekymrede-11032615022 Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter? Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 06 Jan 2026 04:00:00 GMT no DR 00:57:06 11032515012 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/kongeligt-queer-eller-kongeligt-dyneloefteri-11032515012 En ny bog har ramt markedet, og den har pustet til debatten om dyneløfteri blandt kongelige. I bogen fremlægges historierne om 39 kongelige personer, der divergerer fra normalen. Dynerne bliver løftet så meget, det er muligt - og det er ganske meget. I dette afsnit af Kampen om historien dykker vi med ned under dynen. Ikke udelukkende for at friste med pikante historier, men fordi anmeldelserne af bogen tydeligt viser, at kongeliges seksualitet - og især hvis den ikke er helt normal - stadig kan få folk op på barrikaderne. Og det er netop dér, kampen om historien lever. Med i studiet har vi forfatteren til bogen, historiker Lars Oskan-Henriksen, og historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har anmeldt bogen for Berlingske. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 30 Dec 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:11 11032515522 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/vi-laeser-peters-jul-er-julen-kun-for-de-rige-11032515522 Førsteudgaven af Peters Jul, som mange måske kender, udkom i 1866. Den skildrer, hvordan Peter og hans familie fejrer jul. De er en velstående familie, der er en del af borgerskabet i 1800-tallets anden halvdel. Det er dog ikke helt ens, hvordan familier fejrer deres juleaften - både dengang såvel som nu. Julens historie er en kampplads, og i dag tager vi fat på nogle af historierne fra bogen og slås lidt med dem. Det er i dén grad en alvorlig sag, så vi har hidkaldt historiker Anna Wowk Vestergaard, som også er museumsinspektør i Den Gamle By i Århus, til at gøre os klogere på julen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 23 Dec 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:22 11032515512 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/min-far-kaempede-for-nazityskland-kan-skam-nedarves-11032515512 Det er ganske normalt i mediebilledet at tale om verdens brændpunkter. Der er krig, massakrer og anden uskik, men ofte glemmer vi, at der også er en tid efter branden. Når en konflikt er afsluttet, er der altid en gruppe vindere, som jubler, men der er oftest også en gruppe tabere, som ikke bare skal leve med nederlaget, men også finde en plads i en verden, som faktisk ikke særligt godt kan lide dem. Og den splittelse, som opstår i kølvandet på den slags opgør, kan sætte sig i et samfund i generationer. I Kampen om historien taler vi i dag med historiker og museumsinspektør Dorthe Kook Lyngholm og psykolog Ilse Kristensen om de dømte i retsopgøret i årene efter 1945 og ikke mindst om deres efterkommere. Det gør vi med udgangspunkt i spørgsmålet: Kan skam nedarves? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 16 Dec 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:51 11032515502 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/gadekamp-hvad-nytter-det-11032515502 Igennem århundreder er freden rundt omkring i verden blevet afbrudt af aktivister, der med flag, fløjter og kampråb har overtaget det offentlige rum. De seneste år har der været masser af mediefokus på Palæstina, Ukraine, Men in Black og No Kings - for bare at nævne et lille udsnit. I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker, forfatter og tidligere BZ'er René Karpantschof om gadeaktivisme - og i særdeleshed i mellemkrigstiden, hvor der i dén grad var mange mennesker på gaderne. Men gjorde det reelt en forskel, eller var det bare en forstyrrelse af den rigtige politik, der blev ført fra Christiansborg? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 09 Dec 2025 04:00:00 GMT no DR 00:57:26 11032515492 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/kurs-mod-naere-kyster-med-historien-som-kompas-11032515492 I gamle dage drog europæiske opdagelsesrejsende ud i verden for at lære noget og kortlægge verden. Navne som Columbus, Magellan, Cook og Nansen er i den europæiske histories Hall of Fame. I sommeren 2025 drog en ny ekspedition ud i verden med den hensigt at blive klogere på verden og os selv. Målet var ikke guld eller handelsruter og togtplanen indeholdt ikke sydhavsøer eller poler. I stedet var turens mål vores eget lille Danmark, og formålet var formidle og diskutere viden. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Nils Valdersdorf og sømand og arkitekt Kristian Hansen om Danmarksekspeditionen 2025, og om hvad vi kan bruge historien til. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 02 Dec 2025 04:00:00 GMT no DR 00:55:04 11032515482 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/vilhelm-erobreren-den-sidste-viking-11032515482 Året 1066 og slaget ved Hastings bliver tit sat som skillelinje mellem vikingetid og middelalder. Her er den helt store hovedperson Vilhelm Erobreren, der besejrede Harold Godwinson og satte sig på den engelske trone. Men hvem var Vilhelm egentligt? Den sidste vikingekonge, som røvede og plyndrede, eller den første civiliserede konge i en lysere middelalder? I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker Anders Lundt Hansen om normannere, vikinger og et erobringstogt, som forandrede Europa. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 25 Nov 2025 04:00:00 GMT no DR 00:57:04 11032515472 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/venezuela-bagom-trumps-nye-fjende-11032515472 Venezuela er konstant er i medierne i disse dage og uger. Landet er havnet i konflikt med USA, som beskylder præsident Nicolás Maduro for at stå i spidsen for en terrororganisation. På de indre linjer er Venezuela også i dyb økonomisk krise. Men hvordan er det endt så galt for den nation, der gav fødsel til Sydamerikas helt store frihedshelt og var en af grundlæggerne af de stenrige olieksporterende OPEC-lande? I dette afsnit af Kampen om Historien gennemgår Asser Amdisen og historiker og Venezuela-kender Per Nielsen Venezuelas brogede og fascinerende fortid. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 18 Nov 2025 04:00:00 GMT no DR 00:57:18 11032515462 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/prepping-gennem-tiderne-fra-pest-til-atomkrig-11032515462 Begrebet 'prepping' er gået fra at være noget, der primært har været reserveret til et fåtal til nu at være myndighedernes officielle anbefaling, men begrebet er ikke nyt. Vi har altid preppet - både da fjenden stod ved bymuren, når pesten ramte, eller vilde vejrforhold skabte ravage. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Mie Ellekilde og Lene Sandberg, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, om prepping gennem tiderne. Hvornår begyndte vi med at preppe, hvad er forskellen på nutidens og datidens prepping - og hvorfor er det lige akkurat tre døgn, man skal kunne klare? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Tue, 11 Nov 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:11 11032515322 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/hiroshima-og-nagasaki-japans-aabne-saar-11032515322 I denne uge er det 80 år siden, at atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki. De to bomber kostede tilsammen over 200.000 mænd, kvinder og børn livet. I årene efter blev titusindvis diagnosticeret med strålingsrelaterede sygdomme, og mange døde eller fik markant forringede levevilkår. Eftervirkningerne kan stadig mærkes den dag i dag. Hvordan har det japanske samfund håndteret denne menneskelige tragedie? Og hvilken lære drager japanerne af bomberne, 80 år efter de skabte død og ødelæggelse? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jens Sejrup, der er ph.d. i asienstudier og adjunkt på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic. Tue, 05 Aug 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:49 11032515262 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/dreyfusaffaeren-og-det-splittede-frankrig-11032515262 Alfred Dreyfus var kaptajn i den franske hær og blev i 1894 frataget sin titel og idømt livsvarig forvaring for landsforræderi. Hans navn er synonymt med den mest betændte politiske og intellektuelle strid i Frankrig i nyere tid. Den såkaldte 'Dreyfusaffære' har dybe historiske rødder og handler om antisemitisme, patriotisme og idéen om tilhørsforholdet til Frankrig - og så trækker den tråde helt op til i dag. Men hvorfor fylder en over 130 år gammel retssag stadig i det moderne Frankrig? Hvordan har man i Frankrig bearbejdet dette smertelige og langstrakte kapitel i den nationale historie? Og har "l'affaire Dreyfus" et budskab til vor tid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Bjørn Bredal. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 24 Jun 2025 03:00:00 GMT no DR 00:57:09 11032515252 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/viet-cong-onkel-ho-og-sejren-i-1975-11032515252 Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen. Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic. Tue, 17 Jun 2025 03:00:00 GMT no DR 00:55:33 11032515242 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/hadets-manifest-hitlers-mein-kampf-2-2-11032515242 Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme. Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 10 Jun 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:55 11032515232 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/hadets-manifest-hitlers-mein-kampf-1-2-11032515232 "Det er min pligt over for tribunalet at fremlægge et dokument, der tjente som det åndelige fundament for de tiltalte. Jeg taler om Hitlers 'Mein Kampf'." Sådan lød det fra den britiske jurist Elwyn Jones under Nürnbergprocessen. På anklagebænken sad nogle af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd - ansvarlige for Holocaust og krigsforbrydelser i et omfang verden aldrig før havde set. I år er det hundrede år siden, at 'Mein Kampf' så dagens lys. Hvad fortæller dette kontroversielle værk om Hitlers liv og visioner? Hvor meget fylder hadet til jøder og den biologiske racisme? Var bogen dybest set en manual til død og destruktion? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 03 Jun 2025 03:00:00 GMT no DR 00:55:52 11032515222 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/tito-jugoslaviens-modsaetningsfulde-marskal-11032515222 Josip Broz Tito stod i spidsen for Jugoslavien frem til sin død i 1980. Han var en mand fuld af modsætninger. Han var kommunist, men brød med Sovjetunionen. Han opbyggede en etpartistat, men tillod større kulturel og intellektuel åbenhed end de øvrige socialistiske lande. Tito anså sig selv for at være folkets mand, men ejede samtidig store villaer og dyre sejlbåde. Hvordan opfattes Tito i dag? Ses han som manden, der kunne have forhindret det blodige sammenbrud af Jugoslavien? Eller var det tværtimod hans ideal om et samlet jugoslavisk folk, der var problemets kerne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Zlatko Jovanovic og Tea Sindbæk Andersen, der begge har en ph.d. i historie med speciale i Jugoslavien. Desuden medvirker Durdica Zlebacic Sørensen, der er født i Jugoslavien og er vokset op under Titos lederskab. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 27 May 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:52 11032515212 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/hvor-vigtige-er-individer-for-historiens-gang-11032515212 Donald Trump og Vladimir Putin er to beslutsomme mænd, der har forandret og præget den globale udvikling og historie - men hvor meget kan hænges op på en enkelt person? Kan Trump og Putin alene gøre ubodelig skade på idéen om Vesten? Og hvilken rolle spiller historiens dom - det personlige eftermæle - for en politiker? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen Musik: Adi Zukanovic. Tue, 20 May 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:26 11032515202 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/indien-vs-pakistan-traumet-fra-1947-11032515202 Indien og Pakistan er igen på kanten af en storkrig. Den aktuelle anledning til fjendtlighederne er et blodigt terrorangreb på indisk jord for nylig, men de historiske rødder rækker tilbage til den dramatiske og traumatiske deling af Indien i 1947, der dengang kostede flere end en million dræbte og millioner af fordrevne. Hvordan lyder de fortællinger, som parterne hver især bringer på banen? Og på hvilken måde spænder de historien for deres politiske stridsvogn? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur og ph.d. i statskundskab Mona Kanwal Sheikh. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 13 May 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:59 11032515192 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/danmark-befriet-bornholm-besat-retsopgoeret-og-russisk-besaettelse-11032515192 Følelserne var stærke i dagene efter Danmarks befrielse efter 'de fem forbandede år' under tysk besættelse. Men samtidig med at man både fejrede friheden og gjorde regnskabet op i det meste af Kongeriget, blev Rønne og Nexø lagt i ruiner af sovjetiske bombeangreb. Efter at have levet under Hitlers støvle i fem år, kom bornholmerne under Stalins åg i yderligere et år. Hvordan så opgøret med værnemagerne, stikkerne, de østfrontsfrivillige og tyskertøserne ud på firs års afstand? Og lærte bornholmerne noget om russerne som har relevans i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, ph.d. i historie, og Jakob Seerup, museumsinspektør på Bornholms Museum. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 06 May 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:14 11032515182 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/generalens-sidste-tango-argentinas-opgoer-med-diktaturet-11032515182 Den 24. marts 1976 kunne argentinerne høre den øverstkommanderende for hæren, general Jorge Rafael Videla, sige på direkte fjernsyn, at landet befandt sig i en historisk utålelig tilstand. Militæret havde derfor valgt at afsætte regeringen for at frelse Argentina fra kaos og socialisme. Sammen med to andre højtstående officerer stod Videla i spidsen for en militærjunta, som frem til 1983 førte en såkaldt 'beskidt krig' imod venstreorienterede argentinere, hvor det skønnes, at ca. 30.000 personer blev dræbt eller forsvandt i regimets fængsler. Selvom der også var militærjuntaer i andre latinamerikanske lande, skiller Argentina sig ud ved at have gennemført flere opsigtsvækkende retsopgør med regimets bødler i eftertiden. Hvordan har Argentina bearbejdet sin nære fortid som diktatur? Hvad lærer den argentinske ungdom om Jorge Videla og de øvrige generaler? Og kan argentinerne i dag, hvor autoritære vinde igen blæser, sige 'nunca más'? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, når Adam Holm taler med Argentina-kendere Jens Lenler, journalist på Politiken samt Victor Nemo Hensing, antropolog og podcastvært på 'Det Andet Amerika'. Musik: Adi Zukanovic. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. Tue, 29 Apr 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:52 11032515172 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/et-spejl-af-vor-tid-2-2-de-brutale-1930-ere-11032515172 Da Konservativ Ungdom marcherede syngende rundt Korsbæks gader i 'Matador', måtte ægteparret Maude og Hans-Christian sande, at deres parti måske ikke var så pænt endda. Men det var de unge kommunister og socialdemokrater heller ikke. Alt imens Weimarrepublikkens unge politiske aktivister iførte sig ensartede skjorter, skrårem og lange støvler, foregik der også i danske gader en intens kamp ført med knipler, knyttede næver og krigerisk retorik. Hvad handlede denne kamp om? Var den andet end en krusning på samfundets ellers rolige vandspejl? Og har 1930'ernes militante aktivisme bud til vores egen tid? Det er spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Charlie Krautwald, ph.d. i historie og forfatter til en bog om den politiske vold i gaderne i 1930'erne 'Kampen om gaderne. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic Tue, 22 Apr 2025 03:00:00 GMT no DR 00:57:01 11032515162 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/et-spejl-af-vor-tid-1-2-de-broelende-1920-ere-11032515162 Der var farverige finansmænd, som under Første Verdenskrig og årerne, der fulgte, havde tjent enorme summer på børsspekulation, handel med konserves og alskens lyssky aktivitet. For en stund var København et paradis for de såkaldte 'gullaschbaroner' og 'minutmillionærer'. De fråsede i luksus og krævede deres plads i solen. Hvad var det for et fænomen, der ramte det danske samfund? Hvilket aftryk satte de på kulturlivet og de sociale normer? Og hvilken kobling er der mellem de nyrige og velfærdsstatens opståen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Poul Duedahl, ph.d. og professor i historie og forfatter til bogen 'Minutmillionærer' samt Rikke Rottensten, cand.mag. i dansk og teatervidenskab samt museumsinspektør på STORM. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic Tue, 15 Apr 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:08 11032515152 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/9-april-1940-hvem-var-farligst-for-danmark-hitler-eller-churchill-11032515152 Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Musik: Adi Zukanovic Tue, 08 Apr 2025 03:00:00 GMT no DR 00:56:05 11032515142 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/vestens-storhed-og-fald-3-3-opbrud-i-europa-fra-1789-til-1989-11032515142 Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang. I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 01 Apr 2025 03:00:00 GMT no DR 00:53:04 11032515132 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/vestens-storhed-og-fald-2-3-vesten-set-med-oestens-oejne-11032515132 "Det er på tide at gøre op med mentaliteten fra kolonitiden. Jeg vil sige, "tør øjnene". Denne æra er for længst forbi og vil aldrig vende tilbage. Aldrig!". Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i 2023 til en forsamling af blandt andre russiske, kinesiske, iranske og indiske politikere, forretningsfolk og generaler. Den æra, som er forbi, er Vestens globale dominans. På et tidspunkt hvor den tætte forbindelse mellem USA og Europa er kraftigt udfordret, er spørgsmålet, hvordan man i Rusland og Kina forstår Vesten? Hvordan ser de på den vestlige dominans op igennem historien? Og hvad forbinder de med vestlige værdier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Flemming Rose, chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent og Peter Harmsen, ph.d. i kinastudier og forfatter. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 25 Mar 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:53 11032515122 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/vestens-storhed-og-fald-1-3-forestillingen-om-den-vestlige-verdensorden-11032515122 USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 18 Mar 2025 04:00:00 GMT no DR 00:57:05 11032515112 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/kolonialismens-sorte-bog-11032515112 DR's nye dramadokumentariske serie 'Slave af Danmark' sætter fokus på slavernes vilkår på De Vestindiske Øer i det 18. århundrede og på den blanding af merkantilistisk og racistisk tankegang, der lå til grund for brugen af slavearbejdskraft. Både herhjemme og internationalt oplever kolonihistorien i disse år en renæssance med fokus på mange af de emner, der enten har været fortrængt eller slet ikke fortalt. Hvorfor er det først inden for de sidste otte til ti år, at vi for alvor har sat fokus på dette sted i vores kollektive historie? Hvordan tager den danske kolonifortælling sig ud i sammenligning med f.eks. den britiske? Og er der fortsat områder, som mangler at blive afdækket? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Gunvor Simonsen, ph.d. og lektor i historie ved Københavns Universitet og Erik Gøbel, historiker, forfatter og seniorforsker ved Rigsarkivet. Medvirkende: Bent Blüdnikow. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 11 Mar 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:46 11032515102 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/laeren-af-munchen-1938-11032515102 "Den løsning af det tjekkoslovakiske problem, som vi nu har fundet, er i mine øjne blot begyndelsen på en større løsning, hvor hele Europa kan leve i fred". Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, da han 30. september 1938 stolt kunne fremvise en aftale, han havde indgået med Hitler i München. Aftalen tillod en tysk annektering af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet. Chamberlain er blevet ansigtet på den såkaldte 'appeasement-politik', som søgte at undgå en militær konfrontation med det nazistiske Tyskland. Hvordan lyder den tjekkiske version af München-forliget? Hvilket historisk eftermæle har Chamberlain fået? Og er Ukraine nutidens Tjekkoslovakiet? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Vibe Termansen og post.doc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 04 Mar 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:50 11032515092 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/putins-historielektioner-til-boern-og-voksne-11032515092 "Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic Tue, 25 Feb 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:06 11032515082 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/frederik-5-kongelig-drukkenbolt-eller-oplyst-monark-11032515082 Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn. Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz, historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. Medvirkende: Bente Scavenius. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 18 Feb 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:19 11032515072 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/canadas-moerke-kapitel-massegrave-og-kulturelt-folkemord-11032515072 "I dag står jeg foran jer i erkendelse af at det, der fandt sted på kostskolerne må betegnes som det, det var: kulturelt folkemord"- sådan lød det, da advokaten Murray Sinclair i 2015 fremlagde en rapport på vegne af Sandheds- og Forsoningskommissionen med den chokerende erkendelse, at Canadas inuit-befolkning havde været underlagt tvungen assimilationspolitik fra slutningen af 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede. Men hvordan har canadierne bearbejdet dette historiske traume? Hvordan fortæller de canadiske inuitter deres historie? Og kan disse erfaringer sammenlignes med den danske behandling af inuitterne? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor gæstevært Hans Erik Havsteen taler med Michael Böss, dr.phil. i historie og lektor emeritus ved AU samt forfatter til en række bøger om Canada og Arktis. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 11 Feb 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:03 11032515062 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/thorvaldsen-politisk-idealist-eller-behagesyg-hofkunstner-11032515062 "Kunstneren som samfundets vagthund - det er idealet for en moderne kunstner". Sådan udtalte kunstneren Firoozeh Bazrafkan i forbindelse med en høring fra i fjor om den omstridte 'Koranlov'. Mange kunstnere mener, at lovgiverne har genindført censuren og drejet historiens urskive tilbage til en mørk fortid. Men hvordan har kunstneren historisk set på rollen som vagthund? I dagens udsendelse kigger vi nærmere på Danmarkshistoriens måske største kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev berømt i en tid, hvor kunstneren skulle ære enevældens magt og pragt. Men hvordan kom Thorvaldsens politiske tanker til udtryk i marmoren? Var han monarkens skødehund eller kunne han ind i mellem snerre og bide? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Hans Erik Havsteen, historiker samt podcastvært på 'Kongerækken'. Redaktør: Silke Fensman. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 04 Feb 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:04 11032515052 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/er-du-til-kvinder-lesbianismens-kulturhistorie-11032515052 "Jeg vælger at være på den måde, jeg er. Jeg er ikke født sådan her. Jeg ønsker borgerrettigheder på grundlag af værdighed og selvvalg. Jeg vil ikke være som alle andre. Jeg elsker at elske med kvinder". Sådan siger Joan Nestle, amerikansk forfatter og mangeårig aktivist i kampen for kvinders seksuelle frihed og ligestilling. En ny bog med titlen 'Hjertet begærer' fortæller om lesbisk kulturhistorie og de kampe, som kvinder, der begærer deres medsøstre, har måttet stå igennem siden det 18. århundrede. Hvordan er de lesbiskes historie blevet fortalt gennem tiden? Hvordan levede man som lesbisk før det blev socialt acceptabelt? Og er kampen tilendebragt? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Karin Cohr Lützen, ph.d. og lektor emerita i historie ved RUC samt forfatter til 'Hvad hjertet begærer'. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 28 Jan 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:32 11032515042 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/trumpisme-vs-republikanisme-same-same-but-different-11032515042 "Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump". Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag? Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 21 Jan 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:50 11032515032 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/kalaallit-nunaat-og-fortidens-skygger-11032515032 "The people are going to vote for independence or to come into the United States". Donald Trump, USA's kommende præsident, har med denne bemærkning skabt røre ikke bare i vores hjemlige andedam, men tværs over Atlanten. Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor Grønland gør klar til Landtingsvalg, og hvor tilhørsforholdet til Danmark er en varm politisk kartoffel. Den grønlandsk-danske fælles historie er lang og kompliceret, og den forstås forskelligt afhængig af hvem, som udlægger den. Den dominerende danske fortælling lyder, at vi i store træk var en god, ja, nærmest humanistisk kolonimagt, som forstod grønlændernes behov. Men hvad siger de grønlandske kilder? Er tolkningen af kolonitiden en kampplads mellem grønlændere og danskere, som endegyldigt vil afgøre de to landes fremtid? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere rådgiver for Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre i Udenrigsministeriet samt Søren Rud, ph.d. og lektor i historie med fokus på Grønland som velfærdsstat, kolonialisme og afkolonisering. Find også programmet 'Kolonimagt og selvforståelse' fra den 17. maj 2022 om Grønlands historiske forbindelse til Danmark. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 14 Jan 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:24 11032515022 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/det-tredje-rige-gennem-danske-oejne-11032515022 Fire danske journalister og diplomater er hovedpersonerne i en ny bog, der skildrer undertrykkelsens mekanismer og krigens rædsler i Det Tredje Riges hovedstad, sådan som det tog sig ud gennem deres blik. En af dem er Arild Hvidtfeldt, der som ung mand var udstationeret i det nazistiske Berlin som korrespondent for avisen Social-Demokraten. Han oplevede på egen krop hvad det vil sige at leve i et totalitært regime i krigstid. Hvad var det for et Tyskland danskerne fik indtryk af? Hvordan stillede de sig til den nazistiske ideologi? Og hvordan opererer man i et system, hvor propaganda og bevidste løgne har afløst oplysning og fakta? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Tom Buk-Swienty, historiker og forfatteren til bogen "Berlin Brænder". I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 07 Jan 2025 04:00:00 GMT no DR 00:56:04 11032415057 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kan-vi-laere-af-romerrigets-undergang-11032415057 "Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget. Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. Redaktør: Silke Fensman. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 31 Dec 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:08 11032415512 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/bashar-al-assads-fald-11032415512 Syriens diktator, Bashar al-Assad, er væltet, og dermed er Assad-familien, som herskede over landet i mere end 50 år, blevet kastet ud på historiens mødding. Vi er vidne til et historisk vendepunkt for Syrien. Men hvilken historisk udvikling har Assad-familien gennemgået? Hvordan forvaltede regimet sin magt? Og hvad er og var Syrien for et land? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm, der har beskæftiget sig indgående med Syrien, indtager gæstestolen og sammen med programmets journalistpraktikant Clara Faust Spies dykker ned i landets historie. Redaktør: Silke Fensman. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 17 Dec 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:15 11032415502 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/punk-fra-nietzsche-til-no-future-11032415502 "You dirty bastard, you dirty fucker. What a fuckin' rotter". Denne alt andet end urbane ordveksling fandt sted i et tv-program på BBC, 1. december 1976 mellem studieværten Bill Grundy og det endnu ukendte band The Sex Pistols. De var inviteret i studiet for at seerne kunne opleve, hvad det nye fænomen 'punk' var for en størrelse. Efter udsendelsen var telefonerne rødglødende og de unge punkere fik snart forbud mod at optræde i Storbritannien. Men punken forsvandt ikke. Tværtimod. I dag står punken på tærsklen til sit halvtredsårs jubilæum og er gledet ind i den etablerede kultur. Men hvad er punkens grundlæggende idé? Kan den trække tråde tilbage til fritænkere og anarkister som Friedrich Nietzsche, Mikhail Bakunin og George Orwell? Eller er punk mest af alt ungdommelig vrede og en 'fuck off'-attitude, som fordamper med alderen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Jan Poulsen, der er musikjournalist og forfatter til bogen 'Something Rotten' og Lasse Lauridsen, der er ledende redaktør på K-Live med en baggrund indenfor filosofi og musikjournalistik. I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 10 Dec 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:11 11032415492 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/syriens-jernhaand-fra-doktor-til-diktator-11032415492 "Når man står over for rige og magtfulde lande, som vil dominere, er der mental styrke at hente i folkets støtte. Uden folkets opbakning, er der ingen steder at gå hen", lyder det fra Syriens leder Bashar al-Assads. Landets diktator gennem et kvart århundrede må lige nu håbe, at han har folkets støtte. Hans regime er hårdt presset af islamistiske grupper, som har erobret Aleppo, landets næststørste by og nu har kurs mod hovedstaden, Damaskus. Efter næsten femten års ekstrem blodig borgerkrig, vil islamisterne støde Bashar al-Assad af tronen. Hvis det lykkes, vil det være et afgørende nyt kapitel i landets nyere historie, der siden 1970 har været styret med fast hånd af al-Assad familien. Men hvem er Bashar al-Assad? Hvordan gik han fra at være doktor med speciale i øjensygdomme til at være en enøjet diktator? Og hvad er den historiske forklaring på den magt, som Assad-klanen har sikret sig i et etnisk og religiøst mangfoldigt land? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med syrienskender, tidligere folketingsmedlem og forfatter Naser Khader. Redaktør: Silke Fensman I redaktionen: Clara Faust Spies Tue, 03 Dec 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:41 11032415482 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/flammen-national-helt-eller-afstumpet-hitman-11032415482 Den måske mest myteomspændte skikkelse under Besættelsen 'Flammen' er hovedperson i en ny bog, som går i kødet på tavsheden og fortrængningerne. Modstandsmanden døde i efteråret 1944 i en alder af 23 år, men nåede at sætte et markant og blodigt aftryk på frihedskampen. Hvad kæmpede 'Flammen' for? Var han en adrenalinjagende ung mand eller en ideologisk patriot? Og hvad er det for en kamp om den 'sande fortælling', som modstandsfolkene efter krigen har været kastet ud i? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og forfatteren til bogen "Jagten på Flammen, den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid" Martin Q. Magnussen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 26 Nov 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:09 11032415472 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/quisling-kollaboration-og-landsforraederi-11032415472 Vidkun Quisling, leder af det nazistisk inspireret parti Nasjonal Samling i Norge, talte til den norske befolkning på dagen for Tysklands invasion den niende april 1940. Quisling opfordrede sine landsmænd til at forholde sig i ro. Han mente, at nordmændenes fremtid lå i et racerent nordisk fællesskab med Hitlers Tyskland. Quisling navn er blevet et internationalt synonym for forræderi, men han var ikke alene om disse tanker. Rundt omkring i det tyskbesatte Europa var der ligeledes lokale nazister, som begyndte at kollaborere med besættelsesmagten. En aktuel norsk spillefilm om Vidkun Quisling er vores anledning til i dagens program at rette blikket mod kollaboratørerne, de som mente, at de var nationens frelsere, men endte foran en henrettelsespeloton. Adam Holm taler med instruktøren bag den biografaktuelle film "Quislings sidste dage" Erik Poppe og ph.d. i historie og lektor ved CBS Joachim Lund. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 19 Nov 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:10 11032415462 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/en-dansk-landsforraeder-og-stalin-for-begyndere-11032415462 Den danske journalist Flemming Sørensen arbejdede i 1960'erne og -70'erne som korrespondent i Vesttyskland for forskellige danske medier. Men i 20 år arbejdede han også som spion for det kommunistiske DDR. Hvorfor solgte Sørensen oplysninger til den socialistiske diktaturstat? Hvad var det for en kamp, han mente at være en del af? Og hvordan formåede han at navigere i sine mange løgne og dækhistorier? Det belyser en ny bog om den danske spion. I anden del af dagens udsendelse handler det om historieformidling i børnehøjde. For hvis man tror, at den kolde krig ikke er for børn, tager man fejl. En ny bog vil netop berette om den komplekse koldskrigstid for de yngre generationer, som ikke selv har oplevet livet bag jerntæppet. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der begge dykker ned i den kolde krig. Medvirkende: Jesper Clemmensen og Vibe Termansen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 12 Nov 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:02 11032415452 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/trump-vs-harris-mussolini-mod-stalin-11032415452 Det er dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg. Den ene kandidat Kamala Harris kalder i et interview på CNN Donald Trump for en fascist. Donald Trump på den anden side kalder sin modstander Kamala Harris for kommunist. Fascisme og kommunisme, som i løbet af det 20. århundrede har været skyld i krige, undertrykkelse og ulykke for millioner af mennesker, bliver trukket op af hatten i en amerikansk valgkamp i det 21. århundrede. Hvorfor er det disse totalitære ideologier, som Trump og Harris slår hinanden oven i hovedet med? Hvordan bruger de hver især historien i deres politiske kamp? Og bliver USA fascistisk under Trump og kommunistisk under Harris? Det er spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med tidligere USA-korrespondent og udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Sidsel Nyholm og journalist, forfatter til flere bøger om USA og tidligere korrespondent David Trads. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 05 Nov 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:48 11032415442 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/vietnamkrigen-usa-s-stoerste-traume-11032415442 "Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden". Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af. Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen. I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 29 Oct 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:52 11032415432 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/hvad-har-amerikanerne-laert-af-borgerkrigen-11032415432 I juli 1863 fandt det berømte og ikke mindst berygtede slag ved Gettysburg sted. I løbet af tre døgn kostede kampene intet mindre end 50.000 dræbte og sårede og blev dermed Nordamerikas blodigste slag nogensinde. I en mindetale udlægger Donald Trump slaget som både "stort, smukt, hæsligt" og repræsentativt for "så meget af dette lands succes". Lige nu står USA på tærsklen til et præsidentvalg og synes mere polariseret end måske på noget tidspunkt siden borgerkrigen - vi vil i dagens program se på, hvilken lære amerikanerne har draget af deres blodige fortid. Hvorfor bliver en krig, der fandt sted for 160 år siden ved med at forårsage uenighed? Hvordan mindes man krigen i henholdsvis Nord og Syd? Og kunne krigen have været undgået? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Anders Bo Rasmussen og Ph.d. i antropologi og lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Mads Daubjerg. Redaktionen bag: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 22 Oct 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:05 11032415422 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/libanons-lange-krig-kristne-mod-muslimer-rige-mod-fattige-israel-mod-iran-11032415422 "Der er egentlig våbenhvile her i Libanon, men den betyder reelt ingenting. Der har været 28 våbenhviler, som hver gang er blevet afløst af endnu mere forbitrede kampe. Det er nu et år siden, at Libanons sociale spændinger endeligt og uundgåeligt eksploderede i krig". Sådan lød det i en BBC-reportage fra Beirut fra 1976. Den elegante og livfulde by, der var kendt som Mellemøstens Paris, havde siden foråret 1975 været kastet ud i et dødeligt morads mellem stridende fraktioner. Krigen endte med at strække sig frem til 1990 og blev et internationalt anliggende med indblanding fra Syrien, Israel, Iran, Frankrig, USA og FN. Hvorfor blev dette lille land slagmark for så mange forskellige interesserer? Var det overvejende en religiøs konflikt mellem kristne og muslimer? Og hvordan har man i Libanon - som igen er ramt af krigshandlinger - bearbejdet den blodige fortid? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet Sune Haugbølle og redaktør på DRs Udlandsredaktion og tidligere mellemøstenkorrespondent Sanne Gram Fadel. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 15 Oct 2024 03:00:00 GMT no DR 00:57:07 11032415412 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/gaskamrene-er-en-detalje-holocaustbenaegtelse-og-revisionisme-11032415412 "I takt med at antallet af overlevende og flygtninge fra nazisternes dødslejre svinder bort, er det særligt påtrængende at bekæmpe Holocaust-forvrængninger." Sådan siger Michael Newman, talsmand for en britisk-jødisk menneskerettighedsgruppe. Han er forfærdet over den stærke fremvækst af folk, der udtrykker skepsis over for Holocaust. Tilsyneladende er stadig flere mennesker både i Europa og i USA i tvivl om, hvad der faktisk skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Og samtidig er der politisk medvind til partier og politikere, som sår tvivl om nazisternes folkedrab eller placerer skylden for krigsudbruddet hos Winston Churchill og en "jødisk finanselite". Hvad er det historiefaglige belæg for denne Holocaust-fortrængning? Hvad er den politiske hensigt med at benægte eller relativisere seks millioner jøders død? Og hvordan bevidstgør man kommende generationer om, hvad der faktisk skete? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak og historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 08 Oct 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:33 11032415402 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/religionskritik-og-graenseloese-joeder-11032415402 'Anstødeligt, blasfemisk og meget andet i den skuffe' - sådan lød det i 1984 fra daværende trafikminister Arne Melchior om kunstneren Jens Jørgen Thorsens maleri på en DSB-station af Jesus med et erigeret lem. Der var tale om religionskritik af den stiveste slags. I første halvdel af dagens program, skal det handle om religionskritikkens danmarkshistorie - om fritænkere, kættere, kunstnere og provokatører. I anden halvdel skal vi beskæftige os med jødiske købmænd, som i 1700-tallet rejste fra Marokko og satte sejl mod danske kyster. I en blanding af eventyrtrang og tvang krydsede de adskillige grænser i jagten efter et tåleligt liv. De fandt både velstand og indflydelse under de køligere himmelstrøg. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der på hver deres måde kaster nyt lys over danmarkshistorien. Medvirkende: Mikael Rothstein og Bent Blüdnikow Redaktør: Thomas Vinter Larsen Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies Tue, 01 Oct 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:07 11032415392 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/midt-i-en-ny-mellemkrigstid-11032415392 "Vi er kommet tættere på 1930'erne i dag end for ti år siden" - sådan siger den verdensberømte britiske historieprofessor Niall Fergusson. På samme måde som i den såkaldte mellemkrigstid oplever vi økonomisk ustabilitet, politisk polarisering, opbrud i den internationale orden, autoritære lederskikkelser og yderligtgående partier, som tilbyder enkle løsninger på samfundets problemer. Dengang kulminerede krisen og uroen som bekendt i en verdenskrig. I dag er der frygt for en ny verdenskrig, enten i Europa, Mellemøsten eller over Taiwanstrædet. Historien gentager sig som bekendt aldrig, men den har det med at rime på sig selv. Spørgsmålet er, om vi befinder os midt i et sådant rim fra fortiden? Hvor langt kan denne parallel i grunden strækkes? Og hvad er den historiske lære af mellemkrigstiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen og Ph.d. og Postdoc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Tue, 24 Sep 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:56 11032415382 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/indira-gandhi-indiens-jerndame-eller-nationens-moder-11032415382 Den 31. oktober 1984 blev Indiens premierminister Indira Gandhi skudt. Hun havde stået i spidsen for Indien i perioder med krig og politisk uro og blev dræbt i et attentat begået af sine egne livvagter. Fyrre år er gået siden den blodige handling mod landets første og hidtil eneste kvindelige leder. Hvorfor blev Indira Gandhi, som tilhængere tilbad som 'Indiens Moder', slået ihjel? Var hun, som på papiret ledte verdens største demokrati, en diktator i forklædning, sådan som kritikerne hævdede? Og hvilken anseelse har hun i nutidens indiske samfund? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Thomas Sehested og professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 17 Sep 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:24 11032415372 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/jihadismen-og-kampen-mod-vesten-11032415372 "Gud ramte Amerika i hjertet og ødelagde dets største bygninger. Vi må takke vores Gud for denne handling. Amerika blev ramt af rædsel fra nord til syd og fra øst til vest". Ordene faldt 7. oktober 2001 og kom fra Osama bin Laden - en saudiarabisk mangemillionær, som havde gjort den væbnede kamp for islam til sit kald og var ansvarlig for verdenshistoriens mest dødbringende terrorangreb 11. september 2001. Hvor langt ned i historiens muld skal man grave for at finde jihadismens åndelige rødder? Er den væbnede kamp en uadskillelig del af islam eller skyldes dens fremvækst undertrykkelse og elendige sociale forhold? Og kan man betragte jihadisme som en totalitaristisk ideologi på linje med fx fascisme og kommunisme? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Jakob Sheikh og professor i islamstudier Thomas Hoffmann. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 10 Sep 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:56 11032415362 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/katarina-den-store-og-ruslands-imperiedroem-11032415362 Hun havde ikke én dråbe russisk blod i årerne, men den tyskfødte prinsesse Sophie Augusta Frederikke endte alligevel som Ruslands mægtigste kejserinde under navnet Katarina den Store. I sine mange år som enehersker fra 1762 til 1796 formåede hun at få det russiske imperium til at vokse i styrke og omfang gennem erobringskrige. Katarina den Store var samtidig præget af oplysningstidens tanker. Hun betragtede Rusland som en europæisk stat, der skulle være åben for storslået kunst og kultur. Hvad var det for et Rusland, Katarina den Store regerede over? Hvordan så hun på forholdet til det øvrige Europa? Hvor langt kom hun med moderniseringen af det russiske samfund? Og hvilken relevans har hun, en imperie-bygger fra det 18. århundrede, for Ruslands nuværende imperie-bygger, Vladimir Putin? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ruslandskender, journalist og forfatter Marie Tetzlaff. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 03 Sep 2024 03:00:00 GMT no DR 00:55:43 11032415352 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/erik-scavenius-demokratiets-frelser-eller-tyskernes-haandlanger-11032415352 En af Besættelsestidens mest bemærkelsesværdige udtalelser kom fra den nytiltrådte udenrigsminister Erik Scavenius, der den 8. juli 1940 sagde følgende, " Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland" Scavenius blev senere udpeget som statsminister og stod i spidsen for samarbejdspolitikken med Hitler-Tyskland, som varede frem til sammenbruddet den 29. august 1943. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at Scavenius er den mest omstridte skikkelse i den nyere danmarkshistorie og hans virke er fortsat til debat. Var samarbejdspolitikken det bedst tænkelige værn for demokratiet i en vanskelig situation med fremmede tropper på dansk jord? Eller var det tværtimod en håndsrækning til tyskerne, som fik ro og orden på 'Flødeskumsfronten'? Skal vi se på Scavenius som national frelser eller landsforræder? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Ph.d. i historie og seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen og dr.phil. i historie og forfatter Bo Lidegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 27 Aug 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:59 11032415342 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/sir-oswald-mosley-og-de-britiske-fascister-11032415342 "Hvis I virkelig tror, at det nuværende system kan hjælpe jer, er det så meget desto bedre for vores nye og virile form for fascisme. Jeg kommer til jer med et nyt og revolutionerende tankesæt" Ordene kom fra Sir Oswald Mosley, en 36-årig adelsmand, der stod i spidsen for det nystiftede parti, British Union of Fascists. Året var 1932, den økonomiske krise bed, arbejdsløshedskøen voksede og det britiske imperium slog sprækker. Foran en talstærk forsamling af unge mænd med sorte skjorter og højre arm strakt i en heilende hilsen, talte Mosley om alt det, der måtte gøres for at komme elendigheden til livs. Mosley blev aldrig Storbritanniens Fører, men hans ætsende kritik af racesammenblanding og multikultur stikker fortsat sit hoved frem, bl.a. under de nylige optøjer i flere britiske byer. Hvem Sir Oswald Mosley var? Hvordan hans britiske fascisme adskilte sig fra den kontinentale udgave? Og hvilke spor den har sat i eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i historie Claus Bundgård Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 20 Aug 2024 03:00:00 GMT no DR 00:55:22 11032415332 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/hizbollah-guds-parti-israels-fjende-11032415332 "Modstandskampen og blodet fra vores martyrer er et vidnesbyrd for alle, som overvejer at ville invadere Libanon, eller som påtænker at lave forebyggende angreb, at de begår den største fejltagelse i deres historie". Sådan lyder det fra Hassan Nasrallah, øverste leder for Hizbollah, den store shiamuslimske milits, som har base i Beirut. En åben krig mellem Hizbollah og ærkefjenden Israel synes at nærme sig - og med enorme konsekvenser for hele Mellemøsten. Hizbollah er et produkt af den libanesiske borgerkrig i 1980'erne og den iranske revolution i 1979. Men hvad kæmper de for? Hvordan ser deres verdensbillede ud? Og hvordan forstår de deres egen historiske rolle? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med postdoc og forsker i etniske og sekteriske konflikter i Mellemøsten, Anne Kirstine Rønn. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 13 Aug 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:07 11032415322 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/citius-altius-fortius-olympiadens-historie-11032415322 I 1980 bød Sovjetunionens leder, Leonid Bresjnev, velkommen til de olympiske lege i Moskva. Han hilste "alle verdens atleter", hvilket dog var en sandhed med modifikationer - 65 lande boykottede nemlig legene i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan, mens kun 80 lande deltog. Begivenheden, der hvert fjerde år transmitteres til hver en afkrog af kloden, er en påmindelse om, hvordan sport og politik - og historie - fletter sig sammen. Hvordan har de olympiske lege udviklet sig fra det første hammerkast i antikkens Grækenland og frem til vor tid? Spænder demokratiske lande også for en politisk vogn på samme måde som autokratiske regimer og diktaturer? Og hvor god en olympisk nation er Danmark egentlig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med dr.phil. og professor i idrætshistorie Hans Bonde. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Ninette Birck og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 06 Aug 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:20 11032415262 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/frankrigs-kaotiske-republikker-11032415262 Frankrigs historiebevidste præsident Emmanuel Macron sendte chokbølger gennem det franske samfund, da han i kølvandet på det yderste højres fremgang ved Europaparlamentsvalget udskrev nationalt valg til d. 30. juni. Han sagde bl.a.: "At være fransk vil sige at tage tidens nødvendighed på sig, at kende til betydningen af at kunne stemme og til smagen af frihed. Der er særlige omstændigheder, som kalder på ansvarlighed. I bund og grund handler det om selv at skrive historien i stedet for at blive dens offer. Den tid er nu kommet. Leve republikken! Leve Frankrig!". Nutidens urolige Frankrig giver mindelser om andre tidspunkter i landets historie, hvor der har været frygt for borgerkrig, militærkup og opløsning af republikken. Derfor vil vi denne udsendelse forsøge at tegne et billede af Frankrigs problemfyldte og ofte kaotiske republikker. Hvorfor er det så vanskeligt at finde stabilitet i et ressourcestærkt land med en dyb demokratisk tradition? Hvad er det for vældige kræfter og idéer, der støder sammen? Og hvilken lære af de franske republikkers historie drager henholdsvis Macron og Marine Le Pen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter med dansk-fransk baggrund Karin Mørch og ph.d. og lektor i fransk historie, kultur og litteratur Jørn Boisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 25 Jun 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:49 11032415252 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/doemt-til-baalet-historien-om-hekseprocesserne-11032415252 "Lad mig slippe for bålet" - ja, sådan trygler en kvinde ved navn Herlufs Marte i Carl Th. Dreyers mesterlige film fra 1943, 'Vredens dag'. Marte er blevet beskyldt for at udøve trolddomskunst, og ligger spændt fast til en stige, mens et bål er ved at blive tændt. Der er ingen nåde for Marte - hun skal fortæres af flammerne som den heks hun påstås at være. I løbet af en kort periode af 1600-tallet blev i omegnen af 1000 kvinder herhjemme henrettet i Guds navn for at uddrive djævelskab fra samfundet, hvad end det var i byerne eller i de små sogne på landet. Det er et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien, og samtidig ét vi gerne fortrænger, når vi står og synger ved det årlige Skt. Hansbål. Hvorfor skulle så mange kvinder - og enkelte mænd - udrenses? Hvem var heksejægerne? Og hvordan adskilte praksis sig fra det lutheranske Danmark og de katolske lande? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med professor i historie og ekspert i senmiddelalder Louise Nyholm Kallestrup. Derudover medvirker også historiker med speciale i hekseprocesser Louise Hauberg Lindgaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 18 Jun 2024 03:00:00 GMT no DR 00:57:13 11032415242 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/den-kolde-krig-kamp-om-danmarks-sjael-11032415242 "Er du fabriksarbejder, medlem af en fagforening eller en kirke? Så skal du være på stikkerne for at holde øje med folk, der promoverer den kommunistiske sag, og forsøger at bane sig vej ind i en magtposition." Sådan lyder det i en amerikansk propagandafilm fra 1960 om kommunismen. Den fandt også sin vej over Atlanten til vores kyster, og herhjemme var det politiske establishment ikke i tvivl. I den kolde krigs konfrontation mellem de to store systemer, det liberale demokrati og kommunismen, hørte den danske småstat til på amerikansk side. Hvilke spor satte det sig i den førte politik? Hvordan prægede det kulturlivet og samfundsudviklingen? Og hvorfor blev den danske folkesjæl med tiden 'ameridaniseret'? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med forfatter og dr.phil. i historie Rasmus Mariager. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 11 Jun 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:07 11032415232 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/eu-s-hoejrefloej-og-fortaellingen-om-europa-11032415232 "Vi ved hvilken port, vi skal marchere igennem for at reorganisere den europæiske union. Det er på høje tide, at præstestyret i Bruxelles bliver rystet i sin grundvold". Man skulle ikke tro det, men Ungarns premierminister Viktor Orbán, som her taler i Budapest som optakt til det kommende valg til Europa-Parlament, er ikke direkte imod EU. Han ønsker derimod, at det europæiske fællesskab bliver ordnet efter fundamentalt andre principper end i dag. Derfor vil han bekæmpe det, han hånligt kalder for "præstestyret i Bruxelles". Den holdning står den kontroversielle Orbán ikke alene med. En række højrenationale partier har skruet op for den EU-kritiske, hvis ikke direkte fjendtlige, retorik. Selvom et medlem af Alternative für Deutschland for nylig har skabt intern splid med en positiv bemærkning om Waffen-SS, er der meget som tyder på, at de europæiske højreradikale og nationalkonservative partier vinder massiv fremgang ved det forestående valg. Hvordan forstår disse partier historien, og hvordan bruger - nogle vil sige misbruger - de den i deres politiske kamp? Og hvad betyder Europa for partier, der hver især dyrker det nationale særpræg? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og Østeuropastudier Vibe Termansen og ph.d.-stipendiat ved DIIS Alberte Bové Rud. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 04 Jun 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:42 11032415222 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/japans-kejserlige-haer-fra-fanatisme-til-nederlag-11032415222 "At være soldat er den højeste menneskelige udmærkelse i Japan. Den japanske soldat er blevet trænet næsten fra fødslen. I hans hårde tankegang trives den fanatiske overbevisning om, at japanerne nedstammer fra guder og er udset til at regere over verden og alle som lever i den. (...) Forræderi, brutalitet, voldtægt og tortur er alt sammen legale midler, når det bruges mod ikke-japanere". Sådan falder ordene i en amerikansk propagandafilm fra 1945. Krigen i Sydøstasien var da endnu ikke slut og de japanske soldater får læst og påskrevet som var de en bande kriminelle. Men én ting er hvordan man bliver opfattet af fjenden, noget andet er, hvordan man ser på sig selv. Hvad kæmpede japanerne egentlig for under 2. verdenskrig? Hvorfor ville de smide Storbritannien ud af Asien og stække USA's indflydelse over Stillehavet? Og hvorfor behandlede de deres krigsfanger så skånselsløst? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Peter Harmsen. Desuden medvirker også forfatter Jonas Ishibori. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 28 May 2024 03:00:00 GMT no DR 00:57:03 11032415212 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/grundtvig-romantisk-salmedigter-eller-etnocentrisk-nationalist-11032415212 Måske ville den gamle digterpræst Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ikke selv bruge udtrykket 'pissetravlt', sådan som det lyder i en sketch fra 'Rytteriet', men han lå i hvert fald ikke på den lade side: I løbet af sit 89-år lange liv skrev han mere omfattende end nogen anden forfatter om dansk historie, verdenshistorie, norrøn mytologi og om et væld af teologiske spørgsmål. I dag hyldes Grundtvig for sin enorme indflydelse på uddannelse, danskhed, religion og sågar velfærdsstat. Politikere på tværs af de ideologiske skel kappes om at citere ham, og der går næppe en dag uden at en eller flere af hans hundredvis af salmer synges i landets kirker og højskoler. Grundtvig troner i landskabet, men hvad er myte og hvad er virkelighed? Hvordan skal vi forstå hans opfattelse af folkelighed og danskhed? Og var han mere humanist end kristen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med historiker Jes Fabricius Møller og teolog Anders Holm. Derudover medvirker tidligere kirkeminister Manu Sareen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 21 May 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:17 11032415202 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/usa-s-glemte-folkemord-11032415202 "Brødre, lyt til mine ord! Sioux-folket, som beskyttes af den store ånd, Manito, vil tage deres økser og gå på krigsstien i dag og bekæmpe fjenden indtil de sidste blegansigter er drevet ud af vores forfædres land med bitterhed og had". Sådan lyder det fra indianerhøvdingen Hvide Ræv i en Westernfilm fra midten af 1960'erne. Hans drabeligt udseende krigere, som for øvrigt spilles af italienske skuespillere, råber på hævn. De skal lige til at sætte ild til en tilfangetagen hvid kvinde, da kavaleriet dukker op... Scenen er velkendt: de indfødte er vilde, mens civilisationen forsvares af noble officerer og ædelmodige pelsjægere. Men én ting er fiktion, noget andet er den historiske virkelighed. I år er det hundrede år siden de oprindelige amerikanere fik tildelt statsborgerskab i det land, deres forfærde havde mistet. Hvordan tabte indianerne kampen om den amerikanske prærie? Er der belæg for at tale om et egentlig folkemord? Og hvor meget gør amerikanerne ud af dette blodige og dramatiske kapitel af deres historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med Marianne Kongerslev og Anders Bo Rasmussen, begge lektor og ph.d. i amerikanske studier. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 14 May 2024 03:00:00 GMT no DR 00:57:07 11032415192 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/modstandsbevaegelsen-mellem-myte-og-virkelighed-11032415192 I en radiotale den 2. september 1942, holdt af den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, er budskabet ikke til at tage fejl af: modstandskamp er dødsensfarligt og undergraver forholdet mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt. Disse dage markerer 79-året for Danmarks befrielse, og derfor vil vi i dagens program rette blikket mod modstandskampen under Besættelsen. Hvor mange var disse "ubesindige og hensynsløse" i grunden? Hvad står tilbage som modstandskampens vigtigste bedrifter? Har vi som nation gjort for meget stads ud af deres kamp for at dække over den problematiske samarbejdspolitik med Værnemagten? Og hvordan har fortællingen om modstandsbevægelsen ændret sig fra 1945 til i dag? Det er hovedspørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og ph.d. i historie Steen Andersen. Derudover medvirker daglig leder og formidlingsansvarlig i Mindelunden Anna Wagn. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 07 May 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:42 11032415182 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/en-revolution-med-blomster-og-musik-11032415182 "Vi diskuterer ikke Gud og dyderne. Vi diskuterer ikke fædrelandet og historien. Vi diskuterer ikke autoriteter og deres anseelse. Vi diskuterer ikke familien og dens moral". Sådan sagde Portugals leder Antonio Salazar i 1936. I en menneskealder stod han i spidsen for en autoritær stat, som censurerede kritiske tanker og sendte oppositionen i fængsel eller eksil. Men det undertrykkende regime, som også var optaget af blodige kolonikrige i Afrika, blev væltet omtrent uden at et skud blev løsnet i den såkaldte 'Nellikerevolution' 25. april 1974. Hvordan ser portugiserne i dag på revolutionen for 50 år siden? Hvilket opgør har de haft med de antidemokratiske årtier? Og hvorfor er Antonio Salazar fortsat en populær skikkelse i landets historie? Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og portugisisk Britta Thomsen og stud.mag. Alex Andersen da Trindade Alexandre, der har dansk-portugisisk baggrund. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 30 Apr 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:13 11032415172 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/danmarkshistorien-i-flammer-11032415172 I dag er det en uge siden, at vi fik den triste nyhed om, at Børsen stod i brand. Det berømte Dragespir, som ifølge legenden skulle værne imod ufred og brand, gik op i flammer. Det samme gjorde store dele af den 400-årige bygning. Det er ikke bare mursten, som er blevet fortæret af ilden, men et stykke konkret danmarkshistorie, der rækker tilbage til en tid med hekseforfølgelser og slaveri over indførelsen af demokrati og fremvæksten af et kapitalistisk samfund. I dagens afsnit skal vi se nærmere på den århundredlange bevægelse fra tiden under Christian IV og frem mod moderniseringen. Hvad er det for en erhvervsmæssig og kulturhistorisk udvikling, som Børsen har stået i centrum for? Og hvilken plads har denne institution i den kollektive erindring? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forsker og lektor på CBS Anders Ravn Sørensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 23 Apr 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:45 11032415162 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/putin-og-krigen-i-tjetjenien-11032415162 "Fortæl mig, hvad er forskellen på det kriminelle regime i Tjetjenien og Talibans regime? Der er ingen forskel, bortset fra at det tjetjenske regime er mere blodtørstigt. Vi har ret til at bruge alle tænkelige midler, når de juridiske metoder ikke længere er tilstrækkelige". Sådan sagde Vladimir Putin under et statsbesøg i Frankrig i januar 2002. Den dengang forholdsvis nytiltrådte præsident slog til lyd for, at Ruslands krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Tjetjenien ikke var anderledes end USA's krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Afghanistan. Hvis det internationale samfund efter '9/11' støtter USA's kamp mod Taleban, bør omverden også bakke op om Ruslands kamp mod de tjetjenske terrorister, lød Putins ræsonnement. Men hvorfor gik det mægtige Rusland i krig mod den lille nordkaukasiske republik? Var det tjetjenere, som udførte de opsigtsvækkende terrorangreb mod russiske byer i september 1999? Og hvilken lære har Putin taget med sig fra det blodige morads i Tjetjenien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak og chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose. Derudover medvirker journalist og forfatter Zulay Magazieva. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 16 Apr 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:18 11032415152 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/usa-s-bedste-og-vaerste-praesidenter-11032415152 "Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for dit land!" - sådan lød John F. Kennedys berømte ord fra hans tiltrædelsestale som præsident d. 20. januar 1961. Hvad man kan gøre for sit land - det er dét spørgsmål JFK og en række andre amerikanske mænd har spurgt sig selv I deres kamp for at bestride præsidentembedet. Om godt et halvt år går vælgerne på den anden side af Atlanten til stemmeurnerne for at afgøre hvem, som skal have nøglerne til Det Hvide Hus, verdens måske vigtigste politiske post. Derfor vil vi i dagens program se på, hvem af de hidtidige præsidenter, siden George Washington i 1789, som har været dygtigst til at gøre noget for det mægtige land. Og omvendt, hvem har vist sig at være mindst kapabel. Kort sagt hvem er bedst og hvem er værst? Og hvilke kriterier skal man anlægge i vurderingen? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj og lektor i amerikanske studier Anders Bo Rasmussen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 09 Apr 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:33 11032415142 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kvindelige-statuer-har-de-et-formaal-11032415142 "Der er flere fabeldyr end kvindelige statuer i København". Sådan lød det fra kulturminister Jacob Engel-Schmidt på Kvindernes Internationale Kampdag i år. Og ifølge tal fra de danske kommuner er det ikke bare i hovedstaden, at den manglende kvindelige repræsentation springer i øjnene. Blot 31 ud af 321 statuer og buster på landsplan forestiller kvinder. Det har givet yderligere næring til den eksisterende historiepolitiske diskussion om, hvordan, og i hvilket antal, kvinder skal anerkendes på pladser og i gadebilledet for deres bidrag til danmarkshistorien. Er flere kvindelige statuer et nødvendigt og tiltrængt korrektiv til den mandsdominerede historiefortælling? Eller gør man vold mod historiens egen virkelighed ved at lede med lys og lygte efter fortidige kvindelige forbilleder? Hvad med andre grupper, som ikke har fået statuer, f.eks. arbejderne, bønderne og tjenestefolkene? Og er statuer overhovedet den mest tidssvarende måde at skabe værker for eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor emerita og dr.phil. Birgitte Possing og rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 02 Apr 2024 03:00:00 GMT no DR 00:56:49 11032415132 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/den-historiske-jesus-hvem-var-han-11032415132 "Jeg er enig i de principper, som Jesus fremførte. Og der er stor visdom at finde i den lære, som Jesus stod for". Måske en anelse tøvende, men dog tydeligt overbevist, fortæller en af klodens rigeste mænd Elon Musk om, hvilken betydning Jesus Kristus har for ham. Det er han som bekendt ikke ene om. Multimilliardærer og fattiglemmer verden over er fælles om at bekende sig til Jesus. Ingen anden skikkelse er så beskrevet, så portrætteret og så feteret som kristendommens frelser. Om få dage er Jesus anledning til den største kristne højtid, Påsken, hvor fortællingen om hans lidelse, død og genopstandelse markeres. Men én ting er religionens og mytologiens beretning om 'Guds søn', noget andet er den historiske Jesus. Hvad ved vi i grunden om ham? Var han en revolutionær leder, en mirakelmager eller mest af alt en særpræget jødisk afviger, som eftertiden har gjort uendeligt meget større end der er belæg for? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor og cand.theol. Kasper Bro Larsen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 26 Mar 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:06 11032415122 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/alternative-fur-deutschland-og-den-alternative-historiefortaelling-11032415122 "Ja, vi vedstår vores ansvar for de 12 år, men kære venner, Hitler og nazisterne er kun en fugleklat på flere end tusinde års succesfuld tysk historie". Sådan lød det tilbage i 2018 fra Alexander Gauland, medstifter og i en periode formand for AfD, Alternative für Deutschland. Partiet, som lige nu er Tyskland næststørste, er optaget af at ændre på fortællingen om den tyske fortid. De "12 år", underforstået tiden under det nazistiske diktatur, skal ikke spærre for andre dele af den tyske historie, og tyskerne skal heller ikke kun se sig selv som gerningsmænd. Hvad med den Røde Hærs krigsforbrydelser mod tyske civile eller de britiske luftbombardementer af tyske byer? Det er nogle af de spørgsmål, som AfD stiller i deres historiekamp, og derfor taler Adam Holm i denne uges Kampen om historien med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Jesper Vind om det aktuelt fremadstormende partis historieforståelse, og prøver at tegne et billede af, hvordan fortiden bliver brugt til aktivt at præge fremtiden. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 19 Mar 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:48 11032415112 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/sorte-for-sig-hvide-for-sig-apartheidstatens-logik-11032415112 "Vores politik kaldes ved et afrikaaner-navn - Apartheid. Jeg er bange for at dette udtryk alt for ofte misforstås. Det kunne lige så vel, og måske endnu bedre, blive beskrevet som en politik til fremme af godt naboskab". Sådan lød det fra Hendrik Verwoerd, Sydafrikas premierminister i 1961, der på en pressekonference forsøgte at forklare hvad 'apartheid' er for en størrelse. Det drejer sig om at hjælpe hinanden på grundlag af de forudsætninger man har som race, sagde Verwoerd og tilføjede at 'apartheid' er en positiv adskillelse, således at hver gruppe kan udvikle sig på sine egne præmisser. Verwoerd regnes for 'hovedarkitekten' bag apartheid, men hvad var det for en ideologi, han byggede på? Hvordan tog dette 'gode naboskab' sig ud i virkelighedens verden? Og hvordan har Sydafrika bearbejdet den historiske arv fra apartheid-tiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med lektor i Afrikastudier Stig Jensen og ph.d. i historie Gorm Gunnarsen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 12 Mar 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:41 11032415102 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/hvem-bestemmer-hvad-der-er-historisk-11032415102 Tronskiftet tidligere på året var... historisk. Det var i hvert fald dét ord som hyppigst blev anvendt til at beskrive dronningens abdikation til fordel for kronprinsen. Der er ganske meget som er historisk - i hvert fald slynger vi om os med betegnelsen. F.eks. er hjælpen til Ukraine "historisk stærk" og Novo Nordisk' omsætning er "historisk høj" mens arbejdsløsheden i disse år "historisk lav". Historisk mig her, historisk mig der - hvad er i grunden historie? Hvordan bliver historien skabt? Hvad er det vi vælger at skrive ind i den kollektive huskebog? Og omvendt, hvad er det vi smider bort og henviser til glemmebogen? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med ph.d. og professor i historie Poul Duedahl. Derudover medvirker TV-tilrettelægger og -vært Liv Thomsen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 05 Mar 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:35 11032415092 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/sakharov-og-navalnyj-russisk-dissidentkultur-11032415092 Jelena Bonner takkede i 1975 for modtagelsen af Nobels Fredspris på vegne af hendes mand, den sovjetiske menneskerettighedsforkæmper og atomfysiker Andrei Sakharov. Han var blevet nægtet udrejse af det kommunistiske regime. Adskillige år senere, i 2021, modtog Aleksej Navalnyj EU's store menneskerettighedspris opkaldt efter netop Andre Sakharov. Her modtog Navalnyjs datter den på vegne af sin far; selv han sad indespærret i en fangelejr. Sakharov og Navalnyj er eksempler på russiske dissidenter, som forsøgte at trodse ideologisk ensretning og politisk undertrykkelse. Vi kender konsekvenserne af deres kamp - nedbrudt helbred og tidlig død - men hvilke ligheder og forskelle er der på dissidentkulturen i Sovjetunionen og i det post-kommunistiske Rusland? Hvordan gik folk som Sakharov og Navalnyj til at være nogenlunde systemtro til at udvikle deres systemkritik? Og hvilke vilkår har dissidentkulturen i Rusland? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand. mag. I Østeuropastudier på Københavns Universitet Katrine Stevnhøj og tidligere korrespondent i Moskva og forfatter Samuel Rachlin. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 27 Feb 2024 04:00:00 GMT no DR 00:55:54 11032415082 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/europa-fra-murens-fald-til-moskvas-krav-11032415082 "Til de folk rundt omkring i Europa som i dag slutter sig til os i den europæiske union, vil jeg strække en hånd frem og sige; det var jeres demokratiske valg og jeres indsats som gjorde dagen mulig". Sådan lød det glade budskab 1. maj 2004, her afleveret af Irlands daværende premierminister Bertie Ahern på vegne af EU. Ti nye land blev optaget, hvor de fleste tidligere havde befundet sig på den socialistiske side af Jerntæppet under Den Kolde Krig. I dag, tyve år senere, står Europa i en skæbnestund. Ikke alene er der valg til Europa-Parlamentet og udskiftning af EU's politiske lederskab, men det krigsramte Ukraine er på tærsklen til at blive budt velkommen ind i klubben. Vil det betyde at Unionen kommer i konflikt med sin historiske mission om fred og stabilitet? Hvad bør definere de endelige grænser for EU's udvidelse? Og er Krim-halvøen og Kaukasus også Europa? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Derudover medvirker historieprofessor fra Oxford University Timothy Garton Ash. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 20 Feb 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:01 11032415072 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/alexander-den-store-verdenshistorisk-geni-eller-romantisk-myte-11032415072 "Hellere en hær af får anført af en løve end en hær af løver anført af et får". Det skal Alexander den Store fra Makedonien angiveligt have sagt. Han var selv den brølende løve, som førte sine tropper til den ene sejr efter den anden. En ny dokumentarserie kaster lys over den makedonske krigerkonge - og angiveligt halvgud - som tvang det mægtige Persiske rige i knæ og skabte den antikke verdens største imperium. Han anses for at være en af verdenshistoriens mest fremsynede ledere, et militært geni og en intellektuel skønånd. Men hvor meget er myte og romantik og hvor meget holder for en mere kritisk betragtning? Hvorfor ville Alexander underlægge sig det ene folkeslag efter det andet? Og hvilken påvirkning har fortællingen om ham for den moderne vestlige historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i historie Christian Ammitzbøll Thomsen. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 13 Feb 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:45 11032415062 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/familien-hoss-og-paradis-i-auschwitz-11032415062 "Føreren har givet ordre til den endelige løsning af det jødiske spørgsmål. Vi, SS, er blevet betroet at gennemføre opgaven". Sådan sagde Rudolf Höss, kommandant i Auschwitz, da han i 1946 sad på anklagebænken i Nürnberg og endte med at blive dømt til døden for sit ansvar for udryddelsen af flere end en million jøder. Nu er Höss og hans kone og børn omdrejningspunkt for en ny spillefilm, der ser nærmere på hvordan man kunne bo klos op ad gaskamre, krematorieovne og pigtråd og samtidig mene at have fundet 'Paradis' i dette Helvede på jord. Hvorfor er det relevant at kigge på det trivielle familieliv for at forstå morderen? Hvem var Rudolf Höss i grunden? Og hvordan bearbejder som efterkommer af de ledende nazister den betændte fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Simon Schultz van Engeland. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 6. februar). Tue, 06 Feb 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:10 11032415052 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/klimakampens-historie-11032415052 Miljøbevidsthed er kommet for at blive. Sådan lød det fra Centrum Demokraternes trafikordfører, Arne Melchior, tilbage i 1999. Han mente, at den blyfri benzin var nøglen til at få et bedre klima. Siden har piben som bekendt fået en anden lyd, og en ny klimabevægelse med blandt andre Greta Thunberg i spidsen har de seneste fået vind i sejlene og mobileret især de unge om klimasagen. Men hvad var det for en miljøbevidsthed, der havde indfundet sig ved overgangen til det 21. århundrede? Hvilke kampe var gået forud? Og set i et historisk perspektiv, hvor langt er vi så i dag kommet med vores bevidsthed om miljø og klima? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor og klimaforsker Stefan Gaardsmand Jacobsen. Derudover medvirker også professor i global historie på University of Oxford Peter Frankopan. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 30. januar). Tue, 30 Jan 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:26 11032415042 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/anker-ved-roret-11032415042 Anker Jørgensen står i den offentlige erindring som manden, der næsten førte Danmark på randen af den økonomiske afgrund i en tid med massearbejdsløshed. Men han var også manden som hele befolkningen, også de politiske modstandere, var på fornavn med. Anker var på en og samme tid populær og i gevaldig modvind. En ny tv-serie om hans regeringstid har aktualiseret den rolle, han spillede i dansk politik. Hvordan forløb hans i alt ni år som statsminister? Og hvad var det for en socialdemokratisme, Anker Jørgensen repræsenterede i en tid med krise, europæisk integration og protestpartier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historieprofessor Thorsten Borring Olesen, der er medforfatter til en bog om Anker Jørgensens regeringstid. Tue, 23 Jan 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:31 11032415032 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/danmarkshistoriens-bedste-og-vaerste-regent-11032415032 En konge tabte Norge, en anden måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, en tredje døde efter et bordelbesøg og en fjerde led af skizofreni. Men der var også konger - og dronninger - som erobrerede landområder, vandt krige, skabte velstand og sikrede fredelige tider. Nogle af regenterne har været folkelige og respekteret, andre elitære og foragtet. Nogle var ødsle og grådige, andre mere asketiske og tilbagetrukne, og atter andre gavmilde over for deres undersåtter. I adskillige tilfælde har regenterne været en blanding af det hele, så hvem træder i særlig grad frem - positivt og negativt - i den lange rækker af regenter, som har siddet på tronen siden Gorm den Gamle? Eller for at spørge helt enkelt: hvem er den bedste og den værste, som har båret kronen her i landet? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Emma Rønberg Paaske og Jakob Danneskiold-Samsøe. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 16 Jan 2024 04:00:00 GMT no DR 00:56:20 11032415022 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/52-aars-danmarkshistorie-med-margrethe-2-11032415022 En kold januardag i 1972 stod Margrethe 2. på balkonen til Christiansborg og talte som nyudnævnt dronning. I dag - 52 år senere - er hun kommet til vejs ende med det hun kaldte for "sit livs mål". Hvad er det for en udvikling Danmark har gennemlevet i de fem årtier, hvor hun har været regent? Hvilke samfundsmæssige brudflader har hun som repræsentant for det konstitutionelle monarki skulle navigere efter? Og hvorfor har en republikansk modvægt til Kongehuset haft så trange kår i et i øvrigt lighedsorienteret velfærdssamfund som det danske? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med de to historikere Ulla Tofte og Niels Wium Olesen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 09 Jan 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:18 11032415012 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/vlad-og-vlod-zelenskyjs-historiesyn-2-2-11032415012 "Vores sandhed er, at dette er vores nation, vores land, vores børn. Vi vil fortsætte med at forsvare os. Det er alt, hvad jeg har at sige. Slava Ukraini. Jeg er ikke flygtet, det er her, jeg hører til". Det var ordene fra Volodymyr Zelenskyj, da han den 24. februar 2022 gik på gaden og filmede sig selv efter den russiske invasion. Men hvori består den ukrainske identitet for den oprindeligt russisktalende Zelenskyj? Hvad er det for en historie, han læner sig op ad, når han erklærer: "Her hører jeg til"? Og hvordan forholder han og ukrainerne sig til, at udtrykket Slava Ukraini trækker tråde tilbage til ukrainske ultranationalister i 1930'erne? Det er nogle af spørgsmålene i årets første udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med forfattere og Ukraine-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 02 Jan 2024 04:00:00 GMT no DR 00:57:06 11032315522 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/vlad-og-vlod-putins-historiesyn-1-2-11032315522 "Jeg vil gerne slå fast at Ukraine ikke bare er et naboland for os. Det er en del af vores historie, kultur og åndelige fælles rum". Sådan sagde Rusland præsident Putin i en tale tre dage før invasionen af Ukraine. Putin er kendt for sin brug af historien som rettesnor for den politik han fører. Det har vi flere gange fået demonstreret i relation til krigen i Ukraine og hans forståelse af Vestens rolle. Sovjetunionens kamp mod Hitlertyskland under Anden Verdenskrig - også kendt som Den Store Fædrelandskrig - spiller en særlig rolle for ham, men hvordan er hans syn på historien i grunden blevet formet? Og hvilke andre kapitler af den russiske historie lægger han vægt på? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfattere samt Ruslands-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 26 Dec 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:28 11032315512 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/louis-pio-fra-international-socialist-til-sydstatsracist-11032315512 Louis Pio, Socialdemokratiets stifter og første formand, huskes i dag formentlig mest for sin kamp for social retfærdighed, bl.a. ved Slaget på Fælleden i 1872 og de efterfølgende år som tugthusfange under forhold, der nær havde kostet ham livet. Kort efter sin løsladelse tog han imod et anseeligt beløb og forlod Danmark til fordel for Amerika. Pio håbede at kunne bidrage til en socialistisk omvæltning af den amerikanske kapitalisme. Men hvad skete der egentlig for ham i løbet af de sytten år han opholdt sig på den anden side af Atlanten? Hvordan gik det for hans amerikanske drøm? Og var de racistiske holdninger han tilkendegav over for sorte amerikanere medbragt hjemmefra eller et produkt af det samfund, han blev en del af? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og historiker Anders Bo Rasmussen, der er forfatter til bogen "Pio - Flugten til Amerika". Musik: Adi Zukanovic. Tue, 19 Dec 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:42 11032315502 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/krigens-foerste-offer-11032315502 "Det bedste våben imod fjendens propaganda er sandheden. For en kommunist er noget kun sandt, hvis det hjælper med at fremme kommunismens sag. Hvis ikke, er det falsk. Den soldat, som forstår hvordan fjendtlig propaganda fungerer, kan tage sine forholdsregler. Denne viden er hans styrke". Med alvorlig mine formaner en amerikansk officer i denne tv-optagelse fra 1957 om farerne ved sovjetkommunistisk propaganda. Kort forinden har han forklaret at de kommunistiske ledere, som holder folk indespærret i en slaveverden, ikke kan besejre amerikansk tankegang, fordi den er et bolværk for frihed og håb. Altså propaganda mod propaganda. Det er som bekendt ikke bare et fortidigt fænomen. I dagens krige og konflikter ser vi hvordan de stridende parter, f.eks. Rusland og Ukraine eller Israel og Hamas, ikke kun beskyder hinanden med missiler og granater, men også med propaganda. Hvordan fungerer krigspropaganda? Har den en virkning? Og er autoritære stater og demokratier lige gode - eller slemme - til at bruge propaganda? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med militærhistoriker Niels Bo Poulsen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 12 Dec 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:07 11032315492 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/napoleon-2-2-frankrigs-sjael-eller-sorte-samvittighed-11032315492 "Napoleon Bonaparte er en del af os, fordi krigerens, strategens, lovgiverens og statsopbyggerens handlinger og lære trækker tråde op til vores århundrede". Ordene kommer fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron, da han for to år siden holdt en tale i anledning af 200-året for Napoleon Bonapartes død. Jubilæet for Frankrigs gamle kejser blev markeret med et orgie af bogudgivelser, mindeudstillinger, teaterforestillinger og debatarrangementer. Og lige nu er Ridley Scotts epos om Napoleon verdens største film i biograferne. Franskmændene - og alle os andre - kan tydeligvis ikke slippe Napoleon. Men hvad er det for "en lære", han har givet videre? Hvordan bliver han skildret i den franske populærkultur? Og er der politiske point - eller tab af samme - ved at hylde den lille korsikanske hærfører? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jørn Boisen, lektor på Københavns Universitet og tidligere ansat på Sorbonne-universitetet i Paris. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 5. december). Tue, 05 Dec 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:54 11032315482 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/napoleon-1-2-mellem-fiktion-og-virkelighed-11032315482 "Han har fascineret historikere i 200 år. Han er sådan en multifacetteret skikkelse, både god og mørk, dårlig og ond, uanset hvordan man vender og drejer ham. Han er i sandhed en gåde". Sådan siger den britiske filminstruktør Ridley Scott om Napoleon Bonaparte. Scott er netop nu biografaktuel med sin version af den i hans øjne gådefulde Napoleon. Vi ser nærmere på den lille korsikanske officer, der blev Frankrigs kejser og for en stund også Europas mægtigste hersker. Beethoven dedikeret en symfoni til ham, hans tilhængere forgudede ham og hans modstandere anså ham for at være en blodtørstig sadist og diktator. Her - over 200 år er efter Napoleons død - har Frankrig stadig et ambivalent forhold til den berømte hærfører. Hvem var den historiske Napoleon i grunden? Hvordan adskiller han sig fra filmens udgave? Hvori bestod hans politiske kamp? Og hvad var det for en verdensorden han stræbte efter? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. og lektor i historie Rasmus Glenthøj. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 28. november). Tue, 28 Nov 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:34 11032315472 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/osloprocessen-haab-eller-bedrag-11032315472 "På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm. Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 21 Nov 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:41 11032315462 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/verdens-aeldste-had-2-2-11032315462 "Antizionisme er antisemitisme". Sådan siger den israelsk-amerikanske skuespillerinde og aktivist Noa Tishby om den udvikling hun mener at se i synet på jøder. I disse uger har man på bannere og i slagsange til pro-palæstinensiske demonstrationer også kunne finde det modsatte udtrykt. Vi kaster i dette andet og sidste program om antisemitismens historie, et blik på 'verdens ældste had' i en mere nær fortid. Hvilke fordomme og stereotyper, har drevet antisemitismen frem og hvordan er de blevet brugt som argument for blandt andet nazismen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 14 Nov 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:00 11032315452 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/verdens-aeldste-had-1-2-11032315452 "Gas jøderne!'" Sådan råbte en større menneskemængde under en pro-palæstinensisk demonstration i Sydney for nylig. Antisemitismen er desværre atter engang på dagsordenen - i Frankrig advarer præsident Macron således om, at landets jødiske minoritetsbefolkning er særligt udsat for angreb, i Berlin blev en synagoge forsøgt stukket i brand, i Storbritannien melder det jødiske samfund om en massiv stigning af negative ytringer, og i både USA og Kina er der rapporter om en spredning af hadefulde tilkendegivelser vendt imod jøder. I denne og næste uges udgave af Kampen om historien vil vi forsøge at indkredse nogle af de historiske forklaringer på hvorfor antisemitismen - også kaldet 'verdens ældste had' - har eksisteret siden antikken. Hvordan er dette had opstået? Hvilke faktorer næres det af? Hvordan har antisemitismen udviklet sig? Og hvor går skillelinjen mellem på den ene side had til jøder og jødiske symboler, og på den anden side, kritik af Staten Israel? Det taler Adam Holm med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing om. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 07 Nov 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:33 11032315442 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kugleregn-i-folkhemmet-11032315442 "Det er en svær tid for Sverige. En 25-årig kvinde gik i seng i aftes på en helt almindelig aften, men hun vågnede aldrig igen. I morges døde hun i en eksplosion i Uppsala." For et par uger siden tonede Sveriges borgerlige statsminister, Ulf Kristersson, frem på nationalt fjernsyn i bedste sendetid med disse dystre ord. Han erklærede også at man i nyere svensk historie aldrig har oplevet noget lignende. De seneste års bandekrig i Sverige har givet landet en uønsket Europarekord i antal skuddræbte og bombeeksplosioner. Der er bydele i de større svenske byer, hvor politiet for længst har opgivet at patruljere. Staten har mistet sit voldsmonopol og det understreger at det gamle socialdemokratiske ideal om 'Folkhemmet' slår gevaldige sprækker. Hvordan er Sverige, som af landsfaderen, socialdemokraten Tage Erlander blev døbt "verdens mest retfærdige land" kommet så vidt? Og hvordan forstår svenskerne deres egen historiske udvikling fra humanistisk stormagt til krigstilstande i gaderne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Skandinavienkorrespondent for Kristeligt Dagblad Johan Varning Bendtsen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 31 Oct 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:41 11032315432 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/korea-et-land-to-stater-11032315432 D. 27. juli 1953 blev en våbenhvile mellem Nord- og Sydkorea indgået i pagoden ved grænsebyen Panmunjom. Det var den foreløbige afslutning på tre års blodig krig med op mod 3 millioner dræbte. Det var også Den Kolde Krigs første reelle 'stedfortræderkrig' mellem de kommunistiske og de demokratiske lande. Nordkorea, Sovjetunionen og Kina imod Sydkorea, USA og et stort FN-kontingent, bl.a. med dansk humanitær deltagelse. 70 år efter våbenstilstanden er krigen mellem de to koreanske stater ikke officielt afsluttet, og den koreanske halvø er et af klodens mest oprustede områder. Hvordan fremstiller de to ærkefjender krigen i deres respektive nationale historieskrivning? Hvordan forløb krigen? Og er historiefortællingen med til at fastholde de to parter på krigsstien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalisterne Flemming Ytzen og Morten Søndergaard Larsen, der begge har et indgående kendskab til forholdet mellem Nord- og Sydkorea. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 24. oktober 2023). Tue, 24 Oct 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:12 11032315422 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/hamas-den-enes-terrorist-den-andens-frihedskaemper-11032315422 Et fremtrædende medlem af Hamas, dr. Basem Naim, afviser blankt, at de omkring 260 israelere som blev dræbt ved en musikfestival i Negev-ørkenen kan betegnes som civile. Ifølge Hamas udgør de en del af den zionistiske besættelsesmagt, som med vold og magt har overtaget palæstinensernes land. Derfor skal de også bekæmpes med vold og magt. Men hvordan begrunder Hamas drab på ubevæbnede israelere? Og hvorfor vil de ikke acceptere tilstedeværelsen af en jødisk stat i Mellemøsten? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor og Mellemøstforsker Sune Haugbølle og journalist Inaam Nabil. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 17 Oct 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:15 11032315412 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kennedy-og-konspirationerne-11032315412 "Jeg ville gerne bidrage til at få styr på sagen. Jeg var der selv og jeg husker alting klart". Ordene kommer fra Paul Landis, en tidligere livvagt for Jacqueline Kennedy. Han befandt sig få skridt fra den bil, hvor præsident John F. Kennedy blev skudt 22. november 1963. Nu er den 88-årige Landis aktuel med en bogen 'The Last Witness', hvor han fortæller om en opsigtsvækkende detalje ved det spektakulære mord, som måske ændrer grundlæggende ved hele fortællingen. Eller hvad? Kan vi forlade os på at Landis efter eget udsagn "husker alting klart"? Og kan det passe ingen af de mange tidligere undersøgelser har bemærket netop denne detalje? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og chefredaktør Anders Agner Pedersen og lektor og forsker i konspirationsteoriernes historie Kasper Grotle Rasmussen. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 10. oktober). Tue, 10 Oct 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:15 11032315392 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/oktober-1943-et-nationalt-glansbillede-11032315392 "Over 95 procent af de danske jøder overlevede Holocaust. Det er en enestående statistik, som var mulig på grund af Danmarks særlige forhold under Besættelsen. Men det var undtagelsen fra reglen. To-tredjedele af Europas jødiske befolkning overlevede ikke Anden Verdenskrig". Sådan lyder det i britisk tv-udsendelse fra i år. I et internationalt perspektiv fremstår redningen af 7000 danske jøder i oktober 1943 som en sensation. Og ud af de lidt flere end 400 jøder som blev deporteret til Theresienstadt var det kun et fåtal, som ikke overlevede. Det er i kortform den - trods alt - lykkelige fortælling om de danske jøder. Men er der - her firs år efter redningen - sider af denne succeshistorie, som trænger til at blive revideret? Har vi som nation undladt at se nærmere på de knap så glorværdige beretninger? Og hvilken lære kan vi drage af dengang vi selv var flygtninge? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Bent Blüdnikow og ph.d. i moderne historie Silvia Goldbaum Tarabini, der begge har skrevet bøger om de danske jøders skæbner. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 26 Sep 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:21 11032315382 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/golda-meir-israels-hybris-11032315382 6. oktober 1973 - Israel er ved at gøre klar til Yom Kippur, den vigtigste højtid i den jødiske kalender, da den israelske hær meddeler, at ægyptiske og syriske styrker har angrebet Israel på Sinai-halvøen og i Golanhøjderne. Israelske tropper har taget kampen op, og det bliver gjort klart, at de tudende sirener ikke er en øvelse. I modsætning til den sejrrige Seksdageskrig i 1967, får denne krig Israel til at vakle. Den politisk ansvarlige er Golda Meir, landets første kvindelige premierminister. Hendes rolle i Yom Kippur-krigen har kastet lange skygger af sig. Her i 50-året for krigen er hun genstand for en spillefilm, og i den anledning ser Kampen om historien i denne uge nærmere på Golda Meirs bedrifter - og nederlag - som politiker. Gæster i udsendelsen er journalist og forfatter Hanne Foighel og Jonathan Harmat, der er ph.d. i filosofi fra CBS og tidligere projektleder i Jødisk Informationscenter. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 19 Sep 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:15 11032315372 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/christiania-vision-og-virkelighed-11032315372 Året er 1971. En gruppe unge mennesker har revet plankeværket til en nedlagt militærkaserne ned og udråbt Fristaden Christiania. I størrelse er det en slags anarkiets Vatikanstat, men uden religiøse doktriner og vigtigst af alt, uden én samlende magtfuld figur. Christianias grundlæggende tankesæt handler om frihed til udfoldelse under ansvar over for fællesskabet. Men ét er visionen, noget andet virkeligheden. I hvert fald den, som almindeligvis finder vej til medierne, hvor overskrifterne handler om Pusher Street og brutal bandekriminalitet. Hvordan lyder Christianias egen fortælling? Er Fristaden mere eventyr end nedtur? Og hvad - ud over hashboderne - står som christianitternes aftryk på den nyere danmarkshistorie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsleder og ph.d. i politihistorie Frederik Strand og med historiker og christianit siden 1979 Ole Lykke Andersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 12 Sep 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:05 11032315362 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/frankrigs-glemte-krig-11032315362 "Den kamp, der nu slutter, og de dødes ofre på begge sider, vil få de to folk til bedre at forstå at de ikke er skabt for at bekæmpe hinanden, men for at gå sammen ad civilisationens vej". Det er flotte ord fra Frankrigs præsident Charles de Gaulle, da han d. 19. marts 1962 erklærer våbenhvile mellem de franske styrker og den algeriske uafhængighedsbevægelse, FLN. De to modstandere har indtil dette tidspunkt gået ad alt andet end 'civilisationens vej' - hundredtusinder, måske så mange som en million mennesker har mistet i en ekstremt blodig krig, som desuden har skabt politisk uro i Frankrig og bragt landet på randen af en væbnet opstand. Hvordan har man fra fransk side bearbejdet dette historiske traume, som vedbliver med at gøre ondt både i det franske og det algeriske samfund? Det er emnet i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter med dansk-fransk baggrund Karin Mørch og med ph.d. og Frankrigskender Jørn Boisen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 05 Sep 2023 03:00:00 GMT no DR 00:55:16 11032315352 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/prometheus-fra-amerika-11032315352 "Vi har frembragt en ting, et på alle måder rædselsvækkende våben, som har forandret verden på den mest abrupte og gennemgribende facon." Sådan sagde Robert Oppenheimer, kendt som 'atombombens fader', i en tale i november 1945 - på femmånedsdagen for prøvesprængningen af verdens første atombombe. Oppenheimers bidrag til skabelsen a-bomben er genstand for ny og meget omtalt spillefilm. Men hvorfor anbefalede han at anvende atombomben over civile mål? Var han dybest set en massemorder iført videnskabens hvide kittel, eller var han snarere en bekymret humanist, der ønskede at finde det våben, som én gang for alle kunne afskrække menneskeheden fra igen at føre krig? Og er han, som filmens instruktør hævder, den person, som mere end nogen anden har påvirket det 20. århundrede? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i idéhistorie Casper Andersen og professor i astrofysik Anja C. Andersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 29 Aug 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:01 11032315342 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/modi-og-hindunationalisternes-omskrivning-af-historien-11032315342 Indiens stærke mand, premierminister Narendra Modi, er ikke historiker, men han er godt i gang med at omskrive sit lands historie. Ifølge kritikere forsøger han at ændre på de sider af historien, han ikke bryder sig om. Det drejer sig ikke mindst om muslimerne og de kristne og deres rolle i Indien. Modi ønsker en anden fortælling, som sætter hinduerne i centrum. Det har også betydning for fortællingen om mordet på landsfaderen Mahatma Gandhi i 1948. Hans morder var nemlig en fanatisk hindunationalist. Hvad er den politiske hensigt bag Modis historiesyn? Hvordan skriver man hele folkegrupper ud af historien? Og hvordan lyder den hinduistiske udlægning af Indiens historie? Det er nogle af de spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Thomas Sehested, der er historiker og Indienskender. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 22 Aug 2023 03:00:00 GMT no DR 00:55:44 11032315332 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/japans-manglende-selvopgoer-efter-1945-11032315332 "Krigssituationen har ikke nødvendigvis udviklet sig til Japans fordel, eftersom den generelle udvikling går imod vores interesser". Med denne formulering erklærede Japans kejser Hirohito 15. august 1945, at hans land ville ophøre med at kæmpe. Dermed sluttede Anden Verdenskrig formelt. Krigen havde sat sit præg på det japanske samfund; mange af landets storbyer lå i ruiner, og flere end to og en halv million soldater og civile havde mistet livet. Japan - allieret med det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien - havde samtidig begået massakrer i stor stil i Kina og i andre steder i Sydøstasien. Japanerne havde også koncentrationslejre og slavearbejdskraft. Men disse mørke kapitler fylder meget lidt i den nationale fortælling. Hvorfor har japanerne ikke i højere grad konfronteret sig selv med denne del af historien? Ser de sig selv som ofre pga. af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki snarere end som gerningsmænd? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og Japankender Annette Skovsted Hansen og ph.d. i Asienstudier Jens Sejrup. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 15 Aug 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:04 11032315322 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/ytringsfrihedens-internationale-historie-11032315322 Koranafbrændinger foran muslimske landes ambassader i København og Stockholm har i løbet af sommeren antændt ikke bare hellige bøger, men også fået en debat om ytringsfrihedens grænser til at genopflamme. Der har været store demonstrationer og protester rundt omkring i den muslimske verden. Det er en kamp, som har dybe rødder, og hvor især OIC, Organisationen for Islamisk Samarbejde, spiller en central rolle. OIC blev stiftet i 1969 - hvad er kernen i organisationens kamp? Hvilke argumenter - og diplomatiske midler - betjener de sig af? Og befinder vi os ved et tidsåndsskifte i synet på menneskerettigheder, hvor den vestlige oplysningstradition mister terræn? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Heini i Skorini, lektor ved Færøernes Universitet og forfatter til den meget aktuelle bog 'Kampen om ytringsfriheden'. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 8. august). Tue, 08 Aug 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:06 11032315262 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/tyskernes-bearbejdning-af-genforeningen-11032315262 "Om kort tid bliver en drøm til virkelighed. Efter flere end 44 bitre år med adskillelse, vil Tyskland, vores fædreland, igen være forenet. For mig er dette øjeblik et af de lykkeligste i mit liv". Sådan faldt ordene fra Helmut Kohl om aftenen den 2. oktober 1990. Dagen efter var Kohl ikke længere kun kansler i det demokratiske Vesttyskland, men i hele det genforenede Tyskland. Det kommunistiske Østtyskland var officielt ophørt med at eksistere. De følgende år bød på en hård omvæltning for de 17 millioner borgere, der var rundet af DDR-systemet. Mange mistede deres jobs og endnu flere deres identitet. Gik genforeningen for hurtigt? Hvad var det for en selvforståelse østtyskerne fik frataget? Og hvorfor raser debatten igen i Tyskland om forskellen i historiesynet hos øst- og vesttyskere? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Moritz Schramm, der er lektor i tyske studier og opvokset i Vest-Berlin, og med kunstneren Heike Arndt, der er født i det daværende DDR, men flygtede til Danmark i 1985. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 27 Jun 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:23 11032315252 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/gulag-sovjetunionens-koncentrationslejre-2-2-11032315252 I perioden fra den russiske revolution og frem til anden halvdel af 1950'erne blev millioner af såkaldte 'folkefjender' og 'kontrarevolutionære elementer' idømt straffearbejde i Sovjetregimets Gulag-lejre. Disse lejre blev taget i brug under Lenin og forsatte under Stalin. Dødstallene var enorme og de menneskelige lidelser ubegribelige. I modsætning til det nazistiske Tyskland, der blev besejret og tvunget til at se sine forbrydelser i øjnene, har den historiske bearbejdning af Sovjetkommunismens koncentrationslejre ikke været genstand for samme grad af opmærksomhed. Hvorfor er der ikke forsket så intenst i sovjetmagtens undertrykkelsesapparat? Hvordan argumenterede Sovjetmagten for nødvendigheden af Gulag-systemet? Og hvordan forholder russerne sig til denne del af deres fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm i andet afsnit om Gulag taler med historiker Bent Jensen, forfatter og journalist Marie Tetzlaff og forfatter og journalist Samuel Rachlin. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 20. juni). Tue, 20 Jun 2023 03:00:00 GMT no DR 00:55:17 11032315242 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/gulag-solsjenitsyns-otte-aar-i-fangelejr-1-2-11032315242 Gulag er betegnelsen for Sovjetunionens omfattende koncentrationslejr-system, hvor millioner af borgere blev straffet med hårdt tvangsarbejde og for manges vedkommende med døden til følge. Ingen har større ære af at have afdækket denne side af undertrykkelsesapparatet end forfatteren og Nobelprismodtageren Alexander Solsjenitsyn. Han tilbragte otte år i fangelejre i Sibirien, hvilket han beskrev i 'Gulag Øhavet' fra 1973. Hvad var Solsjenitsyns bidrag til forståelse af det kommunistiske diktatur? Hvordan skildrede han Gulag-systemet? Og hvad tænker russerne om ham i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm i det første af to afsnit om Gulag taler med Marie Tetzlaff og Samuel Rachlin, der begge har beskæftiget sig indgående med Rusland og Sovjetunionens historie. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt førset gang 13. juni). Tue, 13 Jun 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:10 11032315232 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/vichy-frankrig-kollaboration-eller-national-genrejsning-11032315232 I en tale til befolkningen d. 17. juni 1940 forklarer Frankrigs marskal Philippe Pétain, at han har søgt en våbenhvile med fjenden. Han håber, at franskmændene vil samles om den regering, han skal stå i spidsen for. Pétain forsikrer om, at befolkningen ikke skal frygte for fædrelandets skæbne. Den franske hær var blevet løbet over ende af den tyske Værnemagt på blot seks uger. Det meste af Frankrig kom under tysk besættelse, men en mindre del, samlet omkring kurbyen Vichy, fik lov at eksistere som en ny statsdannelse under marskal Pétain. Det er et kontroversielt kapitel i den franske krigshistorie. Hvordan ser franskmændene i dag på Pétain og hans Vichy-regime? Var han kollaboratør eller snarere en slags redningsmand for franske værdier og for det franske imperium? Og hvilken politisk lære har man i Frankrig draget af Vichy-regimet? Det er nogle af spørgsmålene i denne Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Karin Mørch og ph.d. og Frankrig-kender Jørn Boisen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 06 Jun 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:08 11032315222 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/holocaust-foer-auschwitz-einsatzgruppernes-haergen-11032315222 "Specialenheder sammensat af folk fra Sikkerhedstjenesten og folk fra politibataljon N320, stod ved kanten af gravene. De skød folk ved at sigte mod deres baghoveder". Sådan berettede en tysk krigsfange i en retssal i Kyiv den 22. januar 1946. Han havde deltaget i massakren i Babij Jar i september 1941. I løbet af to dage blev 33.000 jødiske mænd, kvinder og børn skudt og dækket til i en enorm massegrav. Tyskeren indgik i en såkaldt 'Einsatz-bataljon', dvs. en lille mobil enhed, som rejste rundt i de tyskbesatte områder af Østeuropa og dræbte jøder før gaskamrene var taget i brug. Hvem var de folk, der trykkede på aftrækkerne? Hvordan var de organiseret? Og hvorfor er historien om de nazistiske dødsgrupper fortsat kontroversiel? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Simon Schultz van Engeland og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 30 May 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:54 11032315212 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/xi-jinping-og-kulturrevolutionen-11032315212 "Vores elskede formand Mao har fortalt os: I unge mennesker er fulde af handlekraft og vitalitet, jeres liv stråler lige som morgensolen. Vores håb ligger hos jer". Sådan lød det fra en ung kvindelig rødgardist i 1966, året hvor Mao indledte 'Den store proletariske kulturrevolution'. Det indvarslede en blodig og kaotisk periode på ti år i Kinas historie, hvor Maos mest fanatiske tilhængere, rødgardisterne, gik til angreb på såkaldte kontrarevolutionære elementer. Omkring to millioner mennesker blev dræbt, andre millioner fik deres liv ødelagt, og kulturgenstande og historiske artefakter blev smadret. Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, var selv et offer for kulturrevolutionen, men han er også den som i dag står vagt om Maos eftermæle. Hvilken lære har Xi draget af kulturrevolutionen? Og hvorfor er den mest dramatiske epoke i Kinas nyere historie så vanskelig at tale om? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med kinakender Hanna Liv Leanderdal og professor i kinastudier Jørgen Delman. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 23 May 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:30 11032315202 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/lech-walesa-mellem-oproerer-og-magtmenneske-11032315202 I 1980 står Lech Walesa, den tiljublede elektriker fra Leninskibsværftet i Gdansk, i spidsen for en strejke, som udfordrer det kommunistiske regimes magtmonopol. Walesa får senere Nobels Fredspris, Østblokken bryder sammen, og han bliver sit lands første demokratiske valgte præsident i 60 år. Men Walesa er ikke kun en succeshistorie. Han beskyldes også for at have diktatoriske anlæg og for at have været politistikker som ung. Nu hvor dette feterede og forkætrede frihedsikon snart fylder firs år, spørger vi, hvordan historieskrivningen ser på hans virke. Hvad er forskellen på oprøreren og magtmennesket Walesa? Og hvordan ser eftertiden på hans kamp? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med de to Polen-kendere Anna Werenberg og Jens Mørch. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 16 May 2023 03:00:00 GMT no DR 00:57:08 11032315192 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/ataturk-vs-erdogan-11032315192 "Mine borgere, vi har opnået store ting på meget kort tid. Den største af disse er den tyrkiske republik, som bygger på tyrkisk heltemod og den store tyrkiske kultur." Sådan lød det fra Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk i anledning af republikkens tiårsdag i 1933. I år er det 100-året for skabelsen af det moderne Tyrkiet, der afløste det osmanniske imperium. Kemal Atatürks lære, kemalismen, har i mange år været den bærende søjle i det sekulære tyrkiske samfund. Men tyve år under præsident Recep Tayyip Erdogan har ændret på mange af de værdier, der er knyttet til kemalismen. Præsident Erdogan, som går til valg på søndag, har længe arbejdet for at skabe en mere islamisk stat. Hvor langt er han kommet i sit opgør med kemalismen? Hvordan bruger Erdogan historien i en politisk sags tjeneste? Og vil han eftertiden hylde ham som den nye Atatürk - tyrkernes far? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og Tyrkiet-kender Mathias Findalen og kultursociolog og lektor Mehmet Ümit Necef. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 09 May 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:26 11032315182 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/rwanda-verdens-hurtigste-folkemord-11032315182 "Vi er samlet i dag for at ære det offer, som de overlevendes fortsat må yde, og for at mindes alle de, vi mistede." Sådan lød det for nylig, da Rwandas præsident Paul Kagame talte ved en mindehøjtidelighed i hovedstaden Kigali i anledning af årsdagen for starten på folkemordet i 1994. Tragedien i Rwanda har en kedelig verdensrekord: det er det hurtigste folkemord i historien. I løbet af 100 dage blev et sted mellem 800.000 og en million mennesker, overvejende medlemmer af landets minoritet, tutsierne, slået ihjel af militser fra flertalsbefolkningen, hutuerne. Hvordan blev dette afrikanske 'holocaust' organiseret? Hvilken rolle spiller tidligere europæiske kolonimagter som Frankrig og Belgien? Og hvordan bliver den blodige fortid bearbejdet historisk og politisk? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og fotograf Jørn Stjerneklar, der er aktuel med en bog om 40 års rejser i Afrika. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 02 May 2023 03:00:00 GMT no DR 00:55:55 11032315172 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/martin-luther-king-frihedshelt-eller-onkel-tom-11032315172 "Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag vil blive bedømt, ikke på deres hudfarve, men på deres karakteregenskaber". Sådan sagde præsten og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King i sin mest berømte tale 28. august 1963 i Washington. Frem til sin brutale død 4. april 1968 i en alder af blot 39 år var Luther King manden, som personificerede de sorte amerikaneres kamp for ligestilling i et samfund, der bryster sig at bygge på frihed og kristne værdier. Men han oplevede også modstand fra både hvide tilhængere af et raceopdelt USA og fra sorte amerikanere, der anså ham for at være alt for blød og føjelig. Hvad var egentlig Martin Luther Kings drøm? Var han så radikal som hvide kritikere hævdede eller snarere en Onkel Tom-type, sådan som sorte kritikere påstod? Og i en æra som vores, hvor historiske personers karaktertræk gennemgås ned i mindste detalje, er Luther King Jr. så stadig en moderne helgenfigur? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og professor i amerikanske studier Jørn Brøndal. I udsendelsen medvirker også den herboende amerikaner Dale Smith, der var aktiv i borgerrettighedsbevægelsen i starten af 1960'erne. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 25. april). Tue, 25 Apr 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:35 11032315162 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/farvel-til-vikingetiden-11032315162 I dag forbinder vi vikingen med langt hår og skæg, store muskler og et lige så stort og krigerisk mod. Den vilde viking bliver flittigt brugt i reklamer for alt fra leverpostej til cykelhjelme, og en af tidens mest sete tv-serier foregår også i vikingetiden. Men selve ordet viking er et produkt af 1800-tallets nationalromantiske dyrkelse af fortiden. Også nazisterne hentede inspiration hos de blonde krigere. Derfor er der dem, der mener, at vi nu helt bør droppe 'v-ordet' og gøre op med ideen om, at der findes en særlig nordisk kriger-ånd. Men hvad ligger der egentlig i begrebet viking? Hvordan er det blevet brugt og misbrugt gennem historien? Og hvilken rolle spiller vikingetiden for vores identitet og selvforståelse i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Thomas Vinther Larsen taler med historiker og forfatter Anders Lundt Hansen og postdoc. og ph.d. i religionsvidenslab Sophie Bønding. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 18. april). Tue, 18 Apr 2023 03:00:00 GMT no DR 00:55:52 11032315152 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/afvigernes-oeer-11032315152 En affære mellem en ung mand og en ung kvinde med 'farlige gener' blev i 1940 bragt til ophør, da manden blev sendt til isolationsanstalten Livø, hun til pigehjemmet på Sprogø. Problemet med svangerskabet blev også løst, da den voldsomme søgang ved overflytningen resulterede i en abort. I et notat fra overlægen på Livø står der: Det må vi "takke Storebælt for". I år er det 100 år siden, at De Kellerske Anstalter oprettede isolationsafdelingen for 'moralsk defekte' piger på Sprogø. 12 år før det blev de første seksuelle afvigere, tyveknægte og sædelighedsforbrydere - alle mænd - sendt til Livø. For mange af de anbragte på begge ø-anstalter var sterilisation eller kastration den eneste udvej. En officiel undskyldning til de mennesker, der blev udsat for svigt og overgreb, er nu på trapperne. Men hvordan opstod ideen om at sende 'de uønskede' ud på afsidesliggende øer helt afskåret fra omverdenen? Hvem var de skæbner, der blev anbragt der? Og hvad kan vi lære af historien om, hvordan vi i en ikke så fjern fortid behandlede samfundets afvigere? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Thomas Vinther Larsen taler med historikerne Poul Duedahl og Bolette Frydendahl Larsen, der begge har beskæftiget sig med de danske ø-anstalter. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 11. april). Tue, 11 Apr 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:06 11032315132 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kvindernes-kamp-for-egen-krop-11032315132 Det var ikke alle, der støttede fri abort i 1973. Men et flertal i folketinget ville det anderledes og vedtog samme år loven om legal svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. graviditetsuge. Det er 50 år siden, at danske kvinder fik lovgivernes ord for at de selv måtte bestemme over egen krop og tage stilling til om de ville være mødre eller ej. Men hvilke kampe gik forud? Hvordan reagerede samfundet på forandringen? Og er denne historiske landvinding kommet for at blive? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker Gry Jexen og journalist og forfatter Pia Fris Laneth. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 28. marts). Tue, 28 Mar 2023 03:00:00 GMT no DR 00:56:35 11032315122 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/racismens-danmarkshistorie-11032315122 Racisme er noget, som mange stadig forbinder med nazisternes Tredje Rige, Ku Klux Klan i Sydstaterne eller Apartheid-staten i Sydafrika. Men i den danske populærkultur er der op igennem det 20. århundrede righoldige eksempler på dansk racisme. Sorte afrikanere er i danske aviser, magasiner, tegneserier, sange, film og bøger ofte blevet skildret som kannibaler, vildmænd, hedninge, erotomaner, ondskabsfulde, enfoldige, legesyge og barnagtige, og i dag er racisme-debatten igen blusset op også herhjemme. I denne uges Kampen om historien ser vi nærmere på racismens nyere danmarkshistorie. Adam Holm taler med Søren Hein Rasmussen, der er ph.d. i historie og forfatter til 'Den sorte bog' om racisme i populærkulturen. Skuespiller Laura Allen Müller, en af initiativtagerne bag kampagnen 'Et større billede', medvirker også i udsendelsen. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 21. marts). Tue, 21 Mar 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:16 11032315112 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/rindal-manden-bag-ismen-11032315112 Lagerforvalteren fra Kolding, Peter Rindal, blev 'bærer af en isme', fordi han i løbet af én uge i februar 1965 blev katapulteret ind i den offentlige bevidsthed med en hidtil ukendt kritik af velfærdsstaten. Rindal formåede at bryde igennem mediernes lydmur med en protest imod det dengang nyoprettede Statens Kunstfond. Rindal anså det for at være frås at tildele de fælles skattekroner til det han betragtede som klatsmørere og fidusmagere. Ifølge en ny biografi om Rindal var han ansigtet på en folkelig modvilje imod elitær smag og statsligt overformynderi. Hvad udsprang hans kamp af? Hvilke resultater kunne han opvise? Og hvor er Rindalismen i dag? Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Alex Ahrendtsen, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og forfatter til bogen 'Rindal. Kampen mod kultureliten og velfærdsstaten'. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 14 Mar 2023 04:00:00 GMT no DR 00:55:59 11032315102 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/stalins-plads-i-den-russiske-historieskrivning-11032315102 "Vi kan med fuldstændighed sikkerhed sige på denne historiske dag, at Tysklands komplette nederlag er indtruffet. Det er vores folks store sejr over den tyske imperialisme". Sådan lød det fra Stalin d. 9. maj 1945. Det var den sovjetiske eneherskers 'finest hour', men forud var gået en ekstremt blodig krig og før det adskillige år med omfattende udrensninger i form af massehenrettelser og deportationer til fangelejre i Sibirien. Stalins navn er identisk med krig og undertrykkelse. I hvert fald i den vestlige historieskrivning. Men hvordan mindes Stalin 70 år efter sin død i den russiske historieskrivning? Hvordan har russerne bearbejdet stalinismen? Og har præsident Putin en rem af Stalins hud? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historielektor Erik Kulavig, der har beskæftiget sig indgående med Sovjetunionens historie og Stalin. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 7. marts). Tue, 07 Mar 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:38 11032315092 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/putins-brug-og-misbrug-af-historien-11032315092 En gammel joke fra Sovjetunionen siger, at det er vanskeligere at spå om fortiden end at forudsige fremtiden. Fortiden bliver nemlig ofte skrevet om for at passe ind i magthavernes lo Sovjetunionen er ganske vist selv fortid, men det afholder ikke Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra at gøre det samme som kommunisterne i sin tid, dvs. at bruge historien som et redskab til at legitimere sin politik. Men hvilke argumenter hiver han frem for at begrunde Ruslands påståede historiske ret til at bestemme over Ukraine? Og hvilke kilder trækker han på? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Vibe Termansen og forfatter og tidligere Ruslands-korrespondent Poul Funder Larsen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 28 Feb 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:51 11032315082 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/mafiaen-italiens-historiske-plage-11032315082 "Dette er en historisk morgen: Matteo Messina Denaro, manden som har holdt sig skjult i 30 år, er netop blevet anholdt, og med hans pågribelse lukker et kapitel i kampen mod mafiaen og et nyt åbner sig". Sådan lød det for en lille måneds tid siden på italiensk morgen-fjernsyn, efter at den 60-årige sicilianske mafiaboss Denaro var blevet taget af politiet i Palermo. Hans anholdelse viser, at den italienske retsstat ikke er sat ud af kraft, men hans mange år på fri fod understreger samtidig vanskeligheden ved at bekæmpe mafiaen effektivt. Hvorfor er den så godt beskyttet? Hvordan opstod mafiaen? Og er Italien for altid dømt til at leve med sin historiske plage? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og oversætter Thomas Harder og journalist og mafia-kender Morten Beiter. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 21 Feb 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:17 11032315072 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/europa-fra-asken-til-ilden-11032315072 "Det er ikke noget mysterium, der er meget arbejde, og mange udfordringer, men vores diskussioner handler kun om ét spørgsmål: Europa!". Sådan lød det fra Jean Monnet, den franske diplomat og cognac-forhandler, som stod fadder til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - grundlaget for nutidens EU. Hvad var Monnets visioner for Europa? Hvordan lykkedes det at overbevise dødsfjenderne Frankrig og Tyskland om at knytte båndene sammen? Kunne det være gået anderledes? Og betyder krigen i Ukraine at Monnets lære er ved at blive kørt ud på Historiens mødding? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Morten Møller og direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 14. februar). Tue, 14 Feb 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:23 11032315062 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/israel-og-palaestina-konflikten-uden-ende-11032315062 Den 14. maj 1948 proklamerede Israels første premierminister David Ben-Gurion oprettelsen af Staten Israel. Det som for mange jøder var en nærmest mirakuløs forandring blot få år efter Holocaust, blev for palæstinenserne til 'Al-Nakba', katastrofen. Her 75 år synes der stadig ikke at være en ende på konflikten mellem Israel og Palæstina. Noget, som de seneste ugers blodige begivenheder i Gaza og Østjerusalem, vidner om. Men hvad betyder 1948 for jøder og palæstinensere i dag? Hvad er det for en historie, man typisk hører på hver side af konflikten? Og hvordan fletter politik og historie sig sammen i den kamp begge parter anser for at være retfærdig og nødvendig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Mellemøstkorrespondent for Weekendavisen Layal Freije og ph.d.-stipendiat og tidligere projektleder i Jødisk Informationscenter Jonathan Harmat. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 7. februar). Tue, 07 Feb 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:36 11032315052 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/fremstillingen-af-danmarkshistorien-i-matador-11032315052 Tv-serien Matador skildrer en usikker og dramatisk periode af danmarkshistorien - mellemkrigsårene og Besættelsen - og er med tiden selv blevet et stykke danmarkshistorie. Matador er mange danskeres kilde til forståelse af især 1930'ernes komplekse samfundsspørgsmål, politiske stridigheder og ideologiske modsætninger. Men hvad er det for et billede af Danmark, serien tegner? I hvor stor udstrækning kan vi bruge en farverig fortælling om en fiktiv købstad til at forstå den historiske virkelighed? Og har serien åbenlyse politiske sympatier i enten en kulturradikal eller mere borgerlig-liberal retning? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Bo Lidegaard, Cecilie Nielsen og Christian Egander Skov, der alle har beskæftiget sig med fremstillingen af danmarkshistorien i Matador. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 31. januar). Tue, 31 Jan 2023 04:00:00 GMT no DR 00:56:37 11032315042 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/wannsee-konferencen-historiens-mest-fatale-moede-11032315042 En biografaktuel tysk film om Wannsee-konferencen i januar 1942 viser, hvordan 15 fremtrædende nazister brugte knap to timer - inklusiv frokost - på at nå frem til 'den endelige løsning af jødespørgsmålet'. Bevæbnet med notesblokke, plancher, kuglepenne og bureaukratiske begreber vedtog de, hvordan 11 millioner europæiske jøder skulle gå deres snarlige undergang i møde. Hvordan skildres Wannsee-konferencen i filmen? Og hvilken betydning fik virkelighedens konference for udførslen af Holocaust? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 24 Jan 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:24 11032315032 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/bolsonaro-og-laengslen-efter-1964-11032315032 Brasiliens forhenværende præsident, Jair Bolsonaro, har ved flere lejligheder hyldet militærets magtovertagelse ved et kup i 1964. Bolsonaro mener, at denne handling forhindrede at Brasilien blev "et kommunistisk mareridt á la Cuba". Han har heller aldrig været sen til at minde brasilianerne om, at de væbnede styrker kan rydde op i lovløshed og narkokriminalitet langt bedre end de 'politiske snakkehoveder'. For nylig så vi tusindvis af hans tilhængere storme præsidentpaladset og parlamentet. Hvad er det for en fortid, Bolsonaro længes efter? Hvordan så Brasilien ud i de 20 år, hvor militæret regerede? Og hvilket historieopgør har brasilianerne haft i forhold til årene med undertrykkelse? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med latinamerika-kender Lasse Yde Hegnet og ph.d. i antropologi Marie Kolling, der har særligt fokus på netop Brasilien. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 17 Jan 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:09 11032315022 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/amerikaniseringen-af-danmark-11032315022 Vi spiser cornflakes, burgers og popcorn, drikker Cola og Pepsi, lytter til rock og jazz og skriver 'Oh My God!', når vi vil dele vores forargelse på Facebook og Twitter. Hvordan man end vender og drejer det, så er vi herhjemme umiskendeligt præget af en kulturel og kommerciel påvirkning fra USA - så meget at vi måske burde kalde os for 'ameri-danere'. Men hvorfor er det danske samfund blevet så amerikaniseret? Hvordan er udviklingen forløbet? Og har de 'amerikanske tilstande' også sat sig spor i vores opfattelse af demokratiet? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historieprofessor Nils Arne Sørensen, som står bag en ny bog om emnet. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 10. januar). Tue, 10 Jan 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:12 11032315012 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/russisk-krigskultur-11032315012 Krigen i Ukraine er på vej ind i sit andet år, og den bliver ved med at rase og kræve liv. De ukrainske styrker høster ros i internationale militærkredse for deres taktiske nytænkning og forståelse af slagmarken. Den russiske hær derimod bliver kritiseret for at hænge fast i fortiden. En svensk soldat, der har meldt sig som frivillig på ukrainsk side, udtalte for nylig til en avis: "Der er ikke meget, som har ændret sig i russernes militærkultur siden verdenskrigen. Det er som i 1943 og 1944. Liv har ingen betydning for dem". Er det rigtigt at russerne 'hænger fast i fortiden' i militær forstand? Hvordan er kulturen i den russiske hær? Og hvordan lyder historien om hærens storhed og styrke, som den russiske offentlighed bliver præsenteret for? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med militærhistoriker Niels Bo Poulsen, som har særlig indsigt i sovjetisk krigshistorie. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 03 Jan 2023 04:00:00 GMT no DR 00:57:20 11032215512 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/antisemitismens-danmarkshistorie-11032215512 I år markerer 400-året for de første jøders ankomst til det danske kongerige. Helt frem til midten af 1960'erne, hvor de såkaldte gæstearbejdere kom til landet, var jøderne stort set ene om at udgøre en minoritetsbefolkning i et evangelisk-luthersk samfund. 7000 jøders flugt til Sverige i oktober 1943 står stadig som et moralsk omdrejningspunkt i nyere dansk historie og som Besættelsestidens måske vigtigste enkeltstående begivenhed. Men den jødiske tilstedeværelse i Danmark har også givet anledning til chikane, fordomme og fjendtlighed. Hvordan har antisemitismen præget det jødiske samfund i Danmark? Hvor meget har den fyldt i historiebøgerne? Og er der grund til at dryppe malurt i bægeret i forhold til redningsaktionen i 1943? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker Bent Blüdnikow og lektor i historie Sofie Lene Bak. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 20. december 2022). Tue, 20 Dec 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:35 11032215502 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/arven-efter-tiananmen-massakren-11032215502 Kina har i de seneste uger været genstand for omfattende protester i flere af landets storbyer. Tusindvis har demonstreret imod kommunistpartiets strenge Covid-restriktioner. De vrede borgere, som råber på frihed og kræver præsidentens afgang, bringer mindelser om studenterdemonstrationerne i 1989, som kulminerede med massakren på Den Himmelske Freds Plads. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem urolighederne dengang og i dag? Hvorfor gik det så galt for 33 år siden? Og hvordan er den blodige begivenhed blevet skildret - eller måske ikke skildret - i kinesiske historiebøger? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med post.doc. med speciale i kinesisk protestkultur Mai Corlin Frederiksen og journalist og Kina-kender Flemming Ytzen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 13 Dec 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:01 11032215492 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/storbritanniens-afslutning-11032215492 Da dronning Elizabeth d. 2. døde i september i år, var det ikke blot et menneske som gik bort, men også en epoke, der fik en symbolsk afslutning. Dronningen blev født på et tidspunkt, hvor Storbritannien endnu regerede verdenshavene og Union Jack vajede over en fjerdedel af jorden. Men i løbet af hendes 96-årige levetid begyndte det vidstrakte britiske imperium bid for bid at falde fra hinanden. Stadig flere af de såkaldte 'oversøiske besiddelser' vandt selvstændighed i årene efter Anden Verdenskrig. I dag er Storbritanniens globale betydning en skygge af fordums styrke, men hvorfor er det egentlig gået sådan? Hvordan har det påvirket følelsen af 'britiskhed'? Og hvad er det for en fortidsbearbejdning, der fortsat venter både briterne og folkene i de gamle kolonier? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Stuart Ward, der er professor i britisk imperiehistorie. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 06 Dec 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:29 11032215482 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/che-guevara-helt-eller-skurk-11032215482 "Che er ikke død, selv om hans fjender ønsker det. Hans betydning bliver stærkere i takt med tiden." Sådan lyder det fra Miquel Diaz-Canel, Cubas præsident. Che Guevara er et revolutionært symbol på Cuba - og på t-shirts, der bæres af unge mennesker i Vesten. Hans tilhængere hylder ham som en idealist og frihedskæmper. Hans modstandere derimod kalder ham for undertrykker og morder. Men hvad handlede hans kamp om? Hvilke bedrifter - og fejltrin - kan vi tilskrive ham? Og har Cubas præsident ret i at Che Guevaras betydning bare bliver stærkere og stærkere? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med antropolog og latinamerikakender Lasse Yde Hegnet og lektor i spansk og latinamerikastudier Jan Gustafsson. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 29. november 2022). Tue, 29 Nov 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:37 11032215472 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/dansk-fodboldhistorie-fra-kaos-til-qatar-11032215472 I 1878 kom de første rigtige fodbolde til Danmark fra de britiske øer. En af de første af slagsen landede på græsplanen på Sorø Akademi, hvor den "forplantede sig med Lynets Hastighed til alle Eleverne og bragte dem til at glemme alt andet for dette nye Fænomen." I dag - 144 år senere - er dansk fodbold blandt det bedste i verden. Der er store forhåbninger til landsholdet under indeværende VM-slutrunde i Qatar, men det lå altså ikke i kortene i den første periode med boldspil i 1880'erne. Der skulle udenlandsk hjælp til. Så hvem var pionererne, der gjorde dansk fodbold til noget særligt? Hvordan har spillet udviklet sig fra først at stå i skyggen af kricket til nu at være landets absolut mest populære sportsgren? Og hvad kan vi overhovedet bruge historien om dansk fodbolds opblomstring til? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Thomas Vinther Larsen taler med forfatter, journalist og tidligere fodboldspiller Morten Bisgaard, som er aktuel med bogen 'Mønsterbrydere' om dansk fodboldtaktiks historie. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 22 Nov 2022 10:03:00 GMT no DR 00:55:49 11032215462 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/borgerkrig-i-usa-dengang-og-i-dag-11032215462 USA står på randen af en borgerkrig. Det er en påstand, der ofte har lydt i de seneste år. Det mægtige land på den anden side af Atlanten oplever en stærk politisk polarisering i disse år, og der er dem, der mener, at en borgerkrig i det splittede amerikanske samfund ikke er utænkeligt. Amerika har som bekendt én gang oplevet en borgerkrig, fra 1861 til 1865 - og det var en blodig affære. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem dengang og i dag? Hvordan bruges borgerkrigen i en nutidig politisk kontekst? Og hvem har vundet kampen om borgerkrigens historiefortælling? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i amerikansk historie Niels Bjerre-Poulsen og professor i amerikansk historie Jørn Brøndal. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 15. november 2022). Tue, 15 Nov 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:53 11032215452 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/krigen-paa-vestfronten-1914-1918-11032215452 Den 11/11 kl. 11 i året 1918 sluttede Første Verdenskrig, dengang den blodigste konflikt menneskeheden havde kendt til. Flere end tyve millioner soldater og civile mistede livet i løbet af fire forfærdelige år. Krigen er især kendt for sine skyttegrave - kilometer efter kilometer, omkranset af pigtråd, sandsække og træbjælker, og med en kvalmende stank af sønderskudte lig, ekskrementer og affald. Det var et univers egnet for rotter, ikke for mennesker. En ny filmatisering af Erich Marie Remarques berømte roman 'Intet nyt fra Vestfronten' er i denne uge anledningen til at kravle ned i de mudrede og dødbringende skyttegrave. Det gør Adam Holm sammen med historikerne Nils Arne Sørensen og Claus Bundgård Christensen, der begge har beskæftiget sig indgående med Første Verdenskrig og nu også set den nye tyske film. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 08 Nov 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:11 11032215442 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/meloni-og-mussolini-rimer-historien-11032215442 Som ganske ung blev Italiens nye premierminister, Giorgia Meloni, interviewet af et fransk tv-hold. På spørgsmålet om hvordan hun så på Mussolini, lød svaret sådan her: "Jeg synes Mussolini er en god politiker og der vil ikke komme nogen af hans kaliber i de næste halvtreds år". Historien gentager aldrig sig selv, men som den amerikanske forfatter Mark Twain har sagt, så rimer den nogle gange. Er det måske et sådant rim, vi ser i disse dage i Italien? Meloni står i spidsen for det højreorienterede parti Fratelli d'Italia og er netop taget i ed som premierminister. Og i går var det hundredårsdagen for indsættelsen af en anden højreorienteret premierminister, Benito Mussolini. Hvilke forskelle og hvilke ligheder er der mellem Meloni anno 2022 og Mussolini anno 1922? Det er den røde tråd i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. stipendiat og italienskender Alberte Bové Rud og DRs udlandschef og tidligere Europakorrespondent Niels Kvale. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 01 Nov 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:14 11032215432 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/danmarks-bedste-og-vaerste-statsminister-11032215432 Hvem skal stå i spidsen for landet efter valget? Det spørgsmål svirrer over gangene på Christiansborg i disse dage. Om præcis en uge åbner valgstederne rundt omkring i landet. I dagens program vil vi benytte lejligheden til at granske nogle af de statsministre, som har stået i spidsen for Danmark i de sidste hundrede år. Hvilken statsminister sejlede på grund og forliste med sit projekt? Og hvilken statsminister viste sig som en erfaren kaptajn, der kunne læse søkortet og føre den nationale skude sikkert uden om undersøiske skær og lureminer? Kort sagt - hvem var værst og hvem var bedst? Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Bo Lidegaard og Christian Egander Skov, der begge er historikere og forfattere. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 25 Oct 2022 09:03:00 GMT no DR 00:56:29 11032215422 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/stauning-kaos-krise-og-krig-11032215422 "Som Stauning sagde: "Vi har ofret nogle principper, men reddet landet'". Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun dykkede ned i historien og refererede til sin forgænger i sin nylige åbningstale til Folketinget. I lighed med Thorvald Stauning står hun i spidsen for et Danmark, som befinder sig i et økonomisk stormvejr og med krigsrummel i horisonten. Men hvad gjorde Stauning egentlig for at undgå kaos? Og er han et eksempel til efterfølgelse eller snarere til skræk og advarsel? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med politisk redaktør på Weekendavisen Arne Hardis og historielektor Niels Wium Olesen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 18 Oct 2022 09:03:00 GMT no DR 00:56:53 11032215412 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/iran-fyrre-aars-diktatur-vakler-11032215412 "De som siger, at det vil blive et islamisk diktatur, de ved ikke, at en islamisk regering ikke kan være diktatorisk. Religion er det modsatte af diktatur." Sådan lød ordene i 1980 fra Ayatollah Khomeini, Irans første religiøse leder. Men sådan er det ikke gået. Spørg bare de titusindvis af iranere som i disse uger er gået på gaden i mange af landets byer for at protestere imod undertrykkelse og ensretning. Hvordan har over fyrre års politisk islamisme påvirket det iranske samfund? Og giver de folkelige protester, vi er vidner til i disse uger rundt omkring i Iran, mindelser om de protester, der førte til revolutionen i 1979? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i moderne iransk historie Rasmus Christian Elling og den dansk-iranske filminstruktør Ali Abassi. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 11 Oct 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:12 11032215402 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/rockernes-danmarkshistorie-11032215402 Målet helliger midlet, og det skal hverken lovgivning eller moralbegreber stå i vejen for. Sådan mente Bent Svane Nielsen, bedre kendt som Blondie, der i 1980 var med til at stifte den danske afdeling af Hells Angels og i 1983 blev dømt for to knivdrab. Hells Angels opstod i USA i kølvandet på 2. verdenskrig, men spredte sig snart til andre dele af den vestlige verden. 'Englene' var i opposition til en borgerlig livsstil og dyrkede et kodeks om ære og broderskab, men blev også berygtet for deres kriminalitet og voldelige adfærd. Hvilket aftryk har rockerne sat på den moderne danmarkshistorie? Og hvad fortæller deres tilstedeværelse om det danske samfund? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og journalist Carsten Norton og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 4. oktober). Tue, 04 Oct 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:09 11032215392 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/antony-beevor-og-den-russiske-borgerkrig-1917-1921-11032215392 Den russiske borgerkrig er en ekstremt brutal affære, som strækker sig over fem år og koster i omegnen af tolv millioner mennesket livet. Men det er ikke bare en krig imellem russere. Styrker fra bl.a. Storbritannien, Frankrig, USA, Tjekkiet og Serbien slås med og imod ukrainere, georgiere, baltere, finner, polakker og armeniere. Krigen trækker også tråde helt frem til dagens Rusland. Alt det kan man læse om i den verdensberømte britiske historiker Antony Beevors nye bog 'Rusland - revolution og borgerkrig 1917-1921'. Beevor er gæst i denne uges Kampen om historien. Vært: Adam Holm. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 27 Sep 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:40 11032215382 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/historieundervisning-og-historieloeshed-11032215382 Det er ikke ualmindeligt at ungdommen bliver beskyldt for at være historieløs. Og nogle gange er antagelsen ikke grebet helt ud af det blå: "Anden Verdenskrig var fra 1888, nej 1890..." Sådan lød det fra en deltager i realityprogrammet Paradise Hotel for nogle år siden. I samme klip siger hendes veninde at Adolf Hitler var statsminister "vist nok i Tyskland". Der er heldigvis også mange unge, som kan tidsfæste Anden Verdenskrig korrekt og ikke vakler i spørgsmålet om hvilket land, Hitler stod i spidsen for. Men hvordan præsenteres eleverne i landets skoler for historie? Hvad lærer de eksempelvis om krig og konflikter i Europa og Mellemøsten? Og hvordan motiverer man de unge mennesker til at forstå at historie ikke blot er nogle sort-hvide fotografier i en teksttung bog? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med folkeskolelærer og forfatter Rene Bank Isager om forudsætningerne for at undgå den påstående historieløshed hos de yngre generationer. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 20. september). Tue, 20 Sep 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:41 11032215372 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/gorbatjov-en-tragisk-helt-11032215372 "Get used to the name: Mikhail Gorbachev. He should have plenty of time to put his mark on Soviet affairs". Sådan lød det på den amerikanske tv-station ABC News, da Mikhail Gorbatjov 11. marts 1985 var blevet udnævnt til Generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Ganske vist fik Gorbatjov ikke "plenty of time" på det, som dengang var verdens mægtigste politiske post. Det blev blot til seks år. Til gengæld fik han i dén grad sat sit aftryk på Sovjetunionens udvikling - og afvikling. Hvorfor mislykkedes Gorbatjov med det han allermest ønskede, nemlig at reformere kommunismen? Og hvorfor lykkedes han med optø det bundfrosne forhold til kapitalismens bannerfører, USA? Hvad står tilbage som arven - og læren - efter Gorbatjov, der døde for nylig, 91 år gammel? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm får besøg af chefredaktør og forhenværende Moskva-korrespondent Flemming Rose, der har mødt Gorbatjov flere gange. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 13 Sep 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:40 11032215362 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/margaret-thatcher-2-2-schluter-og-thatcher-same-same-but-different-11032215362 Den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher var kendt for at sætte hårdt mod hårdt. Konsensus var ikke ligefrem jernladyens kop te. Poul Schlüter, som sad ti år ved magten i samme periode som Thatcher, havde en anderledes tilgang: Man skal ikke ændre på noget, der fungerer. Institutioner og normer skal videst muligt have lov til at bestå. Men hvad er forklaringen på Thatchers ubøjelige facon? Og hvilke ligheder og forskelle er der mellem den konservative britiske premierminister og den konservative danske statsminister? Det er spørgsmålene i andet og sidste afsnit om Margaret Thatcher og de konservative vinde, der blæste i 1980'erne. Gæster i denne uges program er forfatter og journalist Lone Theils, lektor i britiske studier Ole Helmersen og lektor i historie Niels Wium Olesen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 06 Sep 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:37 11032215352 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/margaret-thatcher-1-2-jernladyen-hjemsoeger-britisk-politik-11032215352 Hvem har været den bedste leder af det konservative parti i Storbritannien igennem historien? Det spørgsmål blev Rishi Sunak, den ene af de to kandidater til at afløse Boris Johnson som partiformand og premierminister, for nyligt spurgt på tv. Han svarede prompte: "Margaret Thatcher - hun leverede adskillige valgsejre og forandrede landet til det bedre". Også Sunaks modpart, Liz Truss, er begejstret for Thatcher, så meget endda at hun siges ikke blot at have kopieret Thatchers politik, men også hendes klædedragt og måde at optræde på. Hvad er det ved Margaret Thatcher, kendt som 'The Iron Lady', der inspirerer nutidige konservative? Hvorfor er 'thatcherismn', en politik, som i høj grad delte vandene i det britiske samfund, ikke kørt ud på historiens mødding? Og hvilket eftermæle har Thatcher fået i historiebøgerne? Det er spørgsmålene i det første af to afsnit om jernladyen. Gæster i denne uges program er forfatter og journalist Lone Theils og lektor i britiske studier Ole Helmersen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 30 Aug 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:00 11032215342 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/iran-tornen-i-vestens-oeje-11032215342 En talsmand fra Irans udenrigsministerium afviser, at hans land har haft noget at gøre med attentatet for nylig på Salman Rushdie. "Årsagen til angrebet ligger helt og holdent hos forfatteren selv og hans tilhængere", lyder det. Det er ikke en forklaring, man køber i de vestlige regeringskontorer. Gensidig mistillid, fjendtlig retorik og stedfortræderkrige har længe kendetegnet forholdet mellem Vesten og den islamiske republik Iran. Hvordan tager dette fjendskab sig ud set fra Teheran? Hvad er årsagerne til at det islamiske styre har kunnet fastholde magten i flere end fyrre år? Og hvad fortæller den iranske historieskrivning om revolutionen i 1979 og om iranernes selvforståelse som nation? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Christian Elling, ph.d. og lektor med speciale i iranske samfundshold og forfatter til bogen 'Irans moderne historie'. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 23 Aug 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:05 11032215332 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/colombias-historiske-pagt-11032215332 Colombias nytiltrådte præsident, den venstreorienterede Gustavo Petro, sparede ikke på ordene i sin sejrstale efter valget: "Det er historie, som vi er ved at skrive i dette øjeblik. En ny historie for Colombia, for Latinamerika, for hele verden". Meget passende står han i spidsen for en koalition, der kalder sig for 'Pacto Historico', den historiske pagt. Den vil arbejde for fred og forsoning i et land, som i flere end fem årtier har været plaget af en blodig konflikt. Striden har stået mellem militæret og forskellige paramilitære korps på den ene side og en række venstreorienterede oprørsgrupper på den anden side. Tæt på en halv million colombianere er blevet dræbt, over 100.000 er forsvundet og millioner er internt fordrevne. Hvad var kernen i denne langstrakte konflikt? Hvem er de hovedansvarlige for massakrerne og overgrebene? Og hvis Colombia for alvor skal føje et nyt kapitel til historiebøgerne, hvordan opnår de så den ønskede fred og forsoning? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Colombiakender og folketingskandidat for Enhedslisten Christine Lundgaard og journalist og Latinamerikakender Magnus Boding Hansen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 16 Aug 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:08 11032215322 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/skyggen-af-franco-11032215322 Selv om den gamle diktator for længst er gået i graven, så hjemsøger Francisco Francos eftermæle fortsat spanierne. Franco nåede at være 'Caudillo de Espana', øverste leder af Spanien, i hele 35 år og 129 dage. I dag er der strid om hvilken historisk status, han skal tildeles. Er det som bøddel og undertrykker? Eller som nationens redningsmand og garanten for at Spanien ikke endte som en slags sydeuropæisk DDR? Det ser vi nærmere på i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og Spanienskender Anne Sofie Allarp og professor i nyere spansk og italiensk historie Morten Heiberg. Tue, 09 Aug 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:05 11032215262 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/skuddet-der-aendrede-europas-historie-11032215262 I dag, d. 28. juni, er en af de mest ikoniske datoer i nyere europæisk historie. På denne dato i 1914 skød og dræbte den unge serbiske nationalist, Gavrilo Princip, nemlig Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru Sofie. Få attentater i verdenshistorien har haft så vidtrækkende konsekvenser. Skuddet i Sarajevo blev i bogstavelig forstand startskuddet til Første Verdenskrig. En måned senere var Europa kastet ud i en blodig krig, som i de følgende fire år kostede flere end tyve millioner soldater og civile livet. Hvad var det Princip ville opnå med sit angreb? Og hvilken lære kan vi i dag - i et uroligt Europa - drage af den store krig? Det er nogle af spørgsmålene i dagens Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Nils Arne Sørensen, professor i historie ved Syddansk Universitet, og ph.d. i historie Zlatko Jovanovic, der forsker i nationalisme og identitet i det tidligere Jugoslavien. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 28 Jun 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:25 11032215252 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/tyske-flygtninge-i-danmark-11032215252 I de seneste måneder er flere end 20.000 ukrainere kommet til Danmark på flugt fra den russiske hær. I de sidste måneder af Besættelsen kom ti gange så mange tyskere til Danmark på flugt fra Den Røde Hær. Forskellen i modtagelsen af de to flygtningegrupper springer imidlertid i øjnene. Ukrainerne er blevet modtaget med åbne arme, mens de tyske flygtninge var alt andet end velkomne gæster. I et land, der havde oplevet fem års besættelse, var tyskerne uønskede og de blev behandlet derefter. Flere end 17.000 tyskere døde i Danmark. Hvorfor så mange? Og hvordan har vi som nation forholdt os til denne side af Besættelseshistorien og dens efterspil? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter Thomas Harder, der står bag bogen 'De uønskede - de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949'. Med i udsendelsen er også overlæge og historiker Kirsten Lylloff og museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 21 Jun 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:12 11032215242 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/laenge-leve-skandinavismen-11032215242 Blot et år før den svenske nationalsang 'Du gamla, du fria' blev komponeret, forsøgte en række magtfulde danske politikere i al hemmelighed at etablere en union med Sverige-Norge. Danmark var forarmet og forpint efter nederlaget til Preussen i 1864, og logikken var at man enten måtte berede sig på undergang eller søge en union med de skandinaviske naboer. Den svenske konge skulle få lov at regere over Danmark til gengæld for at beskytte danskerne mod fjenden sydfra. Men hvorfor var centrale danske politikere villige til at overgive tronen til Sverige? Og hvad lå der i idealet om ét Skandinavien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historielektor Rasmus Glenthøj, der er forfatter til bogen 'Union eller undergang. Kampen for et forenet Skandinavien'. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 14 Jun 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:33 11032215232 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/den-glemte-danske-nazist-11032215232 Wilfred Petersen - navnet ringer næppe en klokke, men han stod i spidsen for et lille nazistisk parti, der blev stiftet i 1932. Partiet skilte sig ud fra de øvrige nazistiske småpartier i Danmark ved ikke at sværme om Hitler eller Det Tredje Rige. Petersen var revolutionær og appellerede til unge mænd med baggrund på venstrefløjen. Han var samtidig frådende antisemit og ønskede at skabe et selvstændigt nordisk rige af såkaldte 'racerene', men han nærede sideløbende et had til mange af sine med-nazister. I mange år har 'Wilfred' som hans tilhængere blot kaldte ham, været skrevet ud af historien, men det retter en ny bog bod på. Hvorfor er denne på mange måder obskure nazist interessant at tage i nærmere øjesyn? Hvad kan hans fortælling tilføje vores viden om nazismen som ideologi og politisk ekstremisme? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Claus Bundgård Christensen, lektor i historie og forfatter til biografien 'Følg Wilfred'. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 07 Jun 2022 09:03:00 GMT no DR 00:56:53 11032215222 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/spoergsmaalet-om-taiwan-11032215222 Kinas præsident Xi Jinping talte for nylig til en udvalgt skare af officerer, og budskabet er ikke til at tage fejl af: Taiwan er et gigantisk problem. Står det til Xi Jinping skal hele Kina være samlet i år 2049, som markerer 100-året for dannelse af folkerepublikken. Samtidig har den amerikanske præsident netop meldt klart ud: USA er beredte på at forsvare Taiwan, hvis Kina går til angreb. Den forpligtelse er kun blevet stærkere efter Ruslands invasion af Ukraine, siger Joe Biden. Men hvorfor er den lille ø, som er på størrelse med Jylland og Sjælland, en torn i øjet på en økonomisk verdensmagt som Kina, der tæller klodens største befolkning? Og hvad er den historiske årsag til konflikten, som hvis den kommer til militær udløsning, meget vel kan blive langt blodigere end krigen i Ukraine? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og Asienkender Peter Harmsen, der har boet flere år i Taiwan. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 31 May 2022 09:03:00 GMT no DR 00:55:56 11032215212 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/den-serbiske-forbindelse-11032215212 "Serbere og russere er brødre for altid". Sådan lød det taktfast, da en gruppe demonstranter for nylig gik på gaden i Serbiens hovedstad Beograd for at tilkendegive deres støtte til Rusland. I de officielle serbiske medier fremstilles krigen i Ukraine som en 'befrielsesoperation' og ifølge en ny meningsmåling mener et flertal af serberne at den egentlig aggressor i Ukraine er NATO og USA, ikke den russiske hær. Men hvad er den historiske forklaring på det tætte bånd mellem serbere og russere? Og hvordan bruger det officielle Serbien historien som et politisk redskab? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Tea Sindbæk Andersen og Zlatko Jovanovic, der begge forsker i eks-Jugoslavien. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 24 May 2022 09:03:00 GMT no DR 00:56:37 11032215202 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kolonimagt-og-selvforstaaelse-11032215202 Verdens største ø, Grønland, og vores eget lille jordlod, Danmark, er på tapetet i disse uger her i DR. Anledningen er den nye store tv-serie om de to landes historiske forbindelser gennem 300 år. For lige siden Hans Egede i 1721 kom til Grønland for at kristne og kolonisere øen, har Danmark og Grønland været forbundet på godt og ondt. I denne uges udsendelse spørger Adam Holm, om Grønland var en koloni på linje med f.eks. De Vestindiske Øer, eller om den danske tilstedeværelse havde et mere humanistisk sigte. Gæster i udsendelsen er historiker Jens Heinrich, der til daglig er chef for Grønlands Repræsentation i Danmark, og historiker Søren Rud, der forsker i den koloniale relation mellem Danmark og Grønland. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 17 May 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:39 11032215192 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/atomfrygt-og-dommedag-11032215192 Rusland har netop fejret sejren over Hitler-Tyskland under 2. verdenskrig. Ved den årlige parade på Den røde Plads i Moskva stod præsident Putin og inspicerede sit militære isenkram, deriblandt en kolonne med atombomber. Mens krigen raser i Ukraine, er den russiske atomvåbenstyrke sat i 'særligt beredskab'. For nylig viste en undersøgelse foretaget for DR, at fire ud af ti danskerne frygter, at der udbryder atomkrig, eller at 3. verdenskrig nærmer sig. Og det er ikke første gang at truslen om et nukleart ragnarok truer menneskeheden. Den Kolde Krig var én lang øvelse i at håndtere frygten for at blive blæst i luften i en paddehattesky. Men hvordan adskiller nutidens trussel om atomkrig sig fra truslen fra før 1989? Det taler Adam Holm med ph.d. i historie Steen Andersen og ph.d. i historie Casper Sylvest om. Begge har beskæftiget sig indgående med Den Kolde Krig. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 10 May 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:05 11032215182 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/macron-le-pen-og-det-evige-frankrig-11032215182 Både præsident Emmanuel Macron og hans politiske modstander Marine Le Pen er optaget af historien, som de på væsentlige punkter anskuer - og bruger - vidt forskelligt. Men hvordan adskiller den nationalkonservative historiefortælling sig fra den liberale? Og hvordan ser de hver især på Frankrigs kolonifortid, 2. Verdenskrig og ideen om 'la France eternelle'? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. Frankrigskender Jørn Boisen og journalist og forfatter Karin Mørch, der har dansk-fransk baggrund. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 03 May 2022 09:03:00 GMT no DR 00:56:32 11032215172 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/krigen-paa-museet-11032215172 Besættelsestiden er skildret i et væld af bøger, film, dokumentarer og udstillinger. Intet andet område af det 20. århundredes danmarkshistorie er så godt belyst som denne periode. Men det er samtidig et stridbart og ømtåleligt kapitel. Denne uges Kampen om historien tager afsæt i en diskussion om Frihedsmuseet i København, som en kritisk røst mener har ofret fagligheden på formidlingens skafot. Men hvordan formidler man bedst frihedskampen under Besættelsen? Og er der overhovedet noget i vejen med at forsøge at nå et bredere - også yngre - publikum med de midler, man nu har til rådighed? Det diskuterer Adam Holm med museumsinspektør Mette Boritz og med seniorforsker Steen Andersen, der efterlyser mere indhold og mindre form på det nye Frihedsmuseum. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 26. april). Tue, 26 Apr 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:11 11032215162 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/billeder-som-paavirker-historien-11032215162 De gruopvækkende fotografier og optagelser af lig og massegrave i ukrainske byer understreger den gamle kliché om, at et billede kan sige mere end tusinde ord. Tænk også på fotografiet fra Saigon 1968, hvor en ung mand bliver henrettet på åben gade. Eller tænk på 'Tankmanden' ved Den Himmelske Freds Plads i 1989. I denne uges udsendelse ser Adam Holm nærmere på, hvad krigsfotografier kan - og har kunnet gennem historien - og forsøger samtidig at få svar på, om enkelte billeder måske ligefrem kan påvirke historiens gang. Gæster i udsendelsen er fotograf og forfatter Jan Grarup og professor i fotografistudier Mette Sandbye. (Sendt første gang 19. april). Tue, 19 Apr 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:12 11032215152 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/ukraines-mest-omstridte-mand-11032215152 Præsident Putins begrundelse for at iværksætte den såkaldte 'special operation' i Ukraine - det vi andre kalder for krig - handler som bekendt om, at ukrainerne skal 'afnazificeres'. Den historieinteresserede Putin sigter specifikt til den ukrainske nationalismes mest omstridte figur, Stepan Bandera. Det er hans tanker, som i den russiske udlægning er identiske med nazisme. I denne uges udgave af Kampen om historien zoomer Adam Holm ind på en mand, som ikke er så kendt herhjemme, men som har heltestatus i hjemlandet. Gæst i studiet er Ukrainekender Harald Harvig Jepsen. Tue, 12 Apr 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:18 11032215142 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/er-mariupol-nutidens-stalingrad-11032215142 Krigen i Ukraine raser og hver dag bringes nye billeder og historier om lidelse og brutalitet. Flere iagttagere kalder havnebyen Mariupol for 'nutidens Stalingrad', opkaldt efter det mest blodige slag under Anden Verdenskrig. Tabstallene er trods alt lavere i dag end dengang, men giver det alligevel mening at bringe Stalingrad ind som sammenligning? Og hvad var egentlig den militære og politiske betydning af et slag, der kostede knap to millioner ofre og lagde en by komplet i ruiner? Det ser Adam Holm nærmere på med militærhistoriker Niels Bo Poulsen. Tue, 05 Apr 2022 09:03:00 GMT no DR 00:56:48 11032215132 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/pinochets-haarde-haand-11032215132 Fra militærkuppet i 1973 og frem til 1990 regerede general Augusto Pinochet med hård hånd over Chile. Han stod i spidsen for militærjuntaen og hans blanding af politisk ultrakonservatisme og økonomisk liberalisme har sat sig dybe spor i det chilenske samfund. Nu har chilenerne netop fået en ny præsident, den stærkt venstreorienterede Gabriel Boric, som er den gamle diktators modsætning i ét og alt. I denne uges udsendelse spørger vi, hvordan det moderne, demokratiske Chile bearbejder den nære fortid som diktatur. Og vi kigger på hvilke bedrifter og fejltrin, der kan tilskrives Pinochet. Hvordan vil historien dømme ham? Adam Holm taler med lektor i latinamerikastudier Jan Gustafsson og lektor Carlos Salas Lind, der er opvokset i Chile under Pinochet. (Sendt første gang 29. marts). Tue, 29 Mar 2022 09:03:00 GMT no DR 00:57:42 11032215122 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/idealister-eller-ekstremister-i-krig-11032215122 For nylig kom Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj med en klar appel til europæerne: "Hvis I har militær erfaring og ikke ønsker at se passivt til, mens politikerne bare snakker løs, så kom til vores land og hjælp os i forsvaret for Europa". Tusindvis af frivillige er herefter strømmet til Ukraine. Det bringer mindelser om en anden krig, som også fik titusindvis af frivillige til at begive sig afsted. Den spanske borgerkrig varede fra 1936-1939 og var en ekstremt blodig affære. Men hvorfor meldte unge europæere og amerikanere sig dengang under fanerne i en krig, som ikke var deres? Hvad kæmpede de for? Og hvordan stemmer den ofte glorværdige og idealiserede fremstilling af deres handlinger overens med den historiske virkelighed? De spørgsmål stiller Adam Holm i denne uges Kampen om historien. Gæster er Morten Møller og Morten Heiberg, der begge som historikere har beskæftiget sig indgående med borgerkrigen. Tue, 22 Mar 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:51 11032215112 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/det-gamle-jerntaeppe-og-det-nye-11032215112 "Et jerntæppe har sænket sig over kontinentet". Sådan lød de berømte ord fra Winston Churchill d. 5. marts 1946 i en tale, som indvarslede Den kolde krig. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagt, at et nyt jerntæppe nu har sænket sig og adskilt Rusland fra den civiliserede verden. Krigen er voldsom og blodig. Men er den også den endegyldige understregning af, at vi står midt i en ny kold krig mellem Vesten og Rusland? Det diskuterer Adam Holm med udlandsredaktør for Weekendavisen Anna Libak og ph.d. i russisk udenrigspolitik Flemming Splidsboel Hansen. Tue, 15 Mar 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:05 11032215102 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/forholdet-mellem-sport-og-politik-11032215102 Sport og politik hører uløseligt sammen. Vi ser netop nu, hvordan boykot og sanktioner mod Rusland har spredt sig som ringe i vandet i den internationale idræt. Men hvordan er det kommet dertil? Hvorfor har især autoritære ledere en interesse i at bruge sporten? Hvordan kan de slippe afsted med det? Og hvilken lære bør vi drage af de historiske eksempler? Det ser Adam Holm nærmere på med professor i idrætshistorie Hans Bonde og senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Stanis Elsborg, der har speciale i russisk kultur og spændingsfeltet mellem sport og politik. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 08 Mar 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:51 11032215092 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/russisk-historiepolitik-putin-eller-kaos-11032215092 Vladimir Putin er draget i krig imod det 'nazistiske Ukraine', som angiveligt begår folkemord på etniske russere i de østlige provinser. Flere gange henviser Putin til Anden Verdenskrig, også kaldet Den store Fædrelandskrig, og han er aldrig sen til at fremhæve russernes heroiske forsvar imod Ondskaben selv, det nazistiske Tyskland. Stillet over for truslen om kaos og undergang, er det ifølge den russiske præsident hver gang lykkedes Rusland at besejre fjenden takket været en stærk leder og en centraliseret statsmagt. Adam Holm ser i denne uge nærmere på, hvordan Putins syn på historien har påvirket den russisk-ukrainske strid. Gæst i udsendelsen er militærhistoriker og forfatter Niels Bo Poulsen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 01 Mar 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:46 11032215082 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/danmarkshistoriens-stoerste-draebere-11032215082 Hele slægter, landsbyer og bydele er gennem historien blevet lagt i graven på grund af smitsomme sygdomme. I kølvandet på den virus, vi har selv har bakset med i de sidste par år, spørger Adam Holm i denne uges Kampen om historien, hvad vi i grunden har lært af de dødbringende epidemier. Gæster i udsendelsen er arkæolog Jeanette Varberg og læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard, der begge har skrevet bøger om emnet. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 22. februar). Tue, 22 Feb 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:02 11032215072 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/er-du-aandssvag-11032215072 Tusindvis af danskere blev i første halvdel af det 20. århundrede anbragt på store anstalter under åndssvageforsorgen. De blev på grundlag af videnskabelige tests klassificeret som enten sinker, debile, imbecile eller idioter. De blev udsat for en hårdhændet behandling i form af spændetrøjer, psykokirurgiske indgreb, kastrationer og tvangsaborter. De blev ikke anset for at være medborgere, knap nok medmennesker, men blev i stedet betegnet som 'defekte', 'minusindivider' og 'undermålere'. Adam Holm ser nærmere på den danske medicinhistories dystre bagsider med professor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Lene Koch og ph.d. i medicinhistorie Jesper Vaczy Kragh, der er aktuel med en ny bog om emnet. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 15 Feb 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:29 11032215062 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/ukraines-smertelige-minder-11032215062 Den langvarige konflikt mellem Rusland og Ukraine spidser til, og der udfoldes lige nu intense diplomatiske bestræbelser på at undgå, at det kommer til yderligere optrapning af de allerede eksisterende kamphandlinger, som i de sidste små otte år har kostet mindst 14.000 dræbte soldater og civile. I denne uges Kampen om Historien går Adam Holm bagom den ulmende konflikt for bedre at forstå den ukrainske folkesjæl og nationalidentitet. Gæster i udsendelsen er Ludmila Spektor og Philip Sviatchenko, der begge er født i Kiev i russisktalende familier, men i vidt forskellige epoker af Sovjetunionens historie. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 8. februar). Tue, 08 Feb 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:31 11032215052 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/nurnbergprocessen-retfaerdighedens-triumf-11032215052 "Afhør dem og skyd dem inden for seks timer!". Sådan ville Winston Churchill gøre regnskabet op med de førende nazister efter Tysklands nederlag i 1945. Den britiske premierminister mente, at hurtigt eksekverede dødsdomme én gang for alle ville understrege nazismens undergang. Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet nedsatte de Allierede domstolen i Nürnberg. Men kom retsprocessen tilstrækkeligt i dybden med nazismens ugerninger? Det diskuterer Adam Holm med lektor i tysk samtidshistorie Therkel Stræde og lektor i tyske studier Moritz Schramm, hvis morfar Albert Speer var på anklagebænken i Nürnberg. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 1. februar). Tue, 01 Feb 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:07 11032215042 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/putin-og-den-farlige-fortid-11032215042 "Memorial skaber et falsk billede af Sovjetunionen som en terrorstat og skænder mindet om Den Store Fædrelandskrig!". Sådan lød det fra en anklager ved Ruslands Højesteret kort før jul. Memorial, som arbejder for at udbrede kendskabet til kommunismens forbrydelser og for menneskerettigheder, er nu dømt til at lukke. Officielt fordi Memorial modtager ulovlig udenlandsk støtte. Men hvad er den uofficielle - og måske mere reelle - forklaring? Og hvorfor er kampen imod glemsomhed om Stalintidens politiske undertrykkelse et problem i dagens Rusland? Adam Holm ser nærmere på Putins forsøg på at omskrive sit lands historie med journalist og forfatter Samuel Rachlin og journalist og oversætter Marie Tetzlaff. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 25 Jan 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:32 11032215032 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/desmond-tutu-og-forsoning-med-fortiden-11032215032 Et par dage efter jul døde Desmond Tutu, den kendte sydafrikanske ærkebiskop og anti-apartheidaktivist. Sammen med Nelson Mandela var Tutu ansigtet på de sorte sydafrikaneres modstand imod det racistiske system, som i årtier havde reduceret til andenrangsborgere. Apartheidstaten blev officielt afskaffet i 1994, men hvordan bliver historien om undertrykkelsen fortalt? Og var den folkekære Tutu med sit ideal om forsoning med fortiden i virkeligheden med til at stoppe for et mere dyberegående opgør? Adam Holm taler med ph.d. i historie og gymnasielektor Gorm Gunnarsen og fotograf og dokumentarist Jørn Stjerneklar om Desmond Tutus rolle i anti-apartheidkampen, og om den lære Sydafrika har draget af fortiden. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 18 Jan 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:07 11032215022 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/jens-otto-krag-danmarks-stoerste-statsminister-11032215022 I år er det 50 år siden at manden, som nærmest egenhændigt førte Danmark ind i EF højest overraskende valgte at trække sig fra sin magtfulde post. Jens Otto Krag var statsminister fra begyndelsen af 1960'erne, da velfærdsstaten for alvor tog fart. Han havde store politiske visioner og et internationalt udsyn. Og så havde han et privatliv med stormfulde ægteskaber og en del kvindelige bekendtskaber, som også føjer væsentlige sider til fortællingen om en mand, vi nok kender til, men måske ikke rigtigt ved hvem egentlig var. Adam Holm taler med lektor i historie Niels Wium Olesen og forfatter og historiker Bo Lidegaard om en af de største skikkelser i dansk politik i det 20. århundrede. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 11 Jan 2022 10:03:00 GMT no DR 00:57:14 11032215012 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/boessernes-danmarkshistorie-11032215012 Ved indgangen til 1980'erne var homoseksualitet af de danske sundhedsmyndigheder klassificeret som en sindssygdom. Ved udgangen af 1980'erne blev Danmark det første land i verden, som tillod registreret partnerskab mellem folk af samme køn. Forud var gået en lang kamp imod diskrimination og forskelsbehandling og for anerkendelse og ligestilling. En ny bog fortæller om bøssernes danmarkshistorie og de heftige slag, de har måttet udkæmpe i de sidste 120 år. Adam Holm taler med de to forfattere, Lars Henriksen og Chantal al Arab. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 4. januar). Tue, 04 Jan 2022 10:03:00 GMT no DR 00:56:51 11032115512 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/skilsmisseland-11032115512 Det 20. århundrede var præget af store krige og voldsomme omvæltninger. Det gjaldt ikke kun på de ydre slagmarker, men også hjemme i privaten bag de fire vægge. Efter at det i århundreder havde været anset for upassende at blive skilt, begyndte det i løbet af 1900-tallet at blive normalt. Tabuerne og stigmatiseringen aftog, og i dag kan vi blive skilt med et par klik på computeren. Adam Holm ser nærmere på skilsmissernes danmarkshistorie med historielektor Karen Vallgårda, der har skrevet en ny bog om emnet. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 21 Dec 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:04 11032115502 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/sovjetunionen-2-2-gorbatjov-lukker-og-slukker-11032115502 Det 20. århundredes sidste store dramatiske mærkedag er d. 25. december 1991. Præcis kl. 19.35 blev Sovjetunionens røde fane taget ned fra Kreml. I stedet gik den russiske trikolore til tops. 70 års kommunistisk dominans var forbi. I andet afsnit om Sovjetunionen ser Adam Holm nærmere på det store imperiums sammenbrud og på Mikhail Gorbatjovs rolle i afslutningen af kommunismen. Gæster er Matilde Kimer, DRs korrespondent i Rusland, og Flemming Rose, forhenværende korrespondent i Moskva under Sovjetunionens fald. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 14 Dec 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:15 11032115492 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/sovjetunionen-1-2-lenin-og-stalins-danske-agent-11032115492 Georg Laursen var rødglødende kommunist og troede blindt på verdensrevolutionen. Han var med i kredsen omkring Lenin og tjente under Stalin, og da han døde i 1977 i en alder af 88 år, fik han en officiel mindehøjtid i Moskva. Hans historie er også Sovjetunionens historie. Og så var han dansker. En ny bog stiller skarpt på den revolutionære agent Georg Laursen, der har været stort set ukendt herhjemme indtil nu. Adam Holm taler med bogens to forfattere, cand. mag. Julie Birkedal Riisbro og dr. phil. Niels Erik Rosenfeldt, i første afsnit af to om Sovjetunionen. Musik: Adi Zukanovic. Tue, 07 Dec 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:12 11032115482 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/xi-jinpings-plads-i-historien-11032115482 Xi Jinping er Kinas ubestridte hersker. Han står i spidsen for det altdominerende kommunistparti, som i år har markeret sit 100-års jubilæum, og han kan være på vej til at blive livstidspræsident. Xi Jinping er i dén grad nutid, men i sit ønske om at blive husket i al fremtid, bruger han historien som løftestang. Men hvad har han egentlig udrettet i løbet af sine ni år på magten? Og vil han lykkes med at skabe et eftermæle, som overgår selveste Mao? Det diskuterer Adam Holm med journalist og Kinakender Lene Winther og professor emeritus i Kinastudier Jørgen Delman. Tue, 30 Nov 2021 09:03:00 GMT no DR 00:56:26 11032115472 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/besaettelsens-hengemte-tragedie-11032115472 Danmark var i vidt omfang skånet for luftangreb under Anden Verdenskrig, men én bestemt hændelse stikker ud: bombardementet af Den Franske Skole. Det var den blodigste dag under 'de fem forbandede år', men historien er aldrig for alvor gledet ind i den nationale fortælling om Besættelsen. Spørgsmålet er hvorfor? Det er emnet i denne uge, hvor Adam Holm taler med filminstruktør Ole Bornedal, lektor i historie Joachim Lund og journalist og forfatter Niels Barfoed, der var øjenvidne til det britiske luftangreb den skæbnesvangre dag i marts 1945. Tue, 23 Nov 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:11 11032115462 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/latinamerikas-staerke-ledere-2-2-fidel-castro-i-cuba-11032115462 For første gang siden 1959 lever cubanerne ikke under ledelse af en Castro. Fidel er gået i graven og hans 90-årige bror Raúl er i år gået på pension. Men har cubanerne grund til at være taknemmelig over for især Fidel Castros mangeårige ledelse? Og hvad handlede hans revolution egentlig om? Det ser Adam Holm nærmere på med latinamerikakender Jørgen Laurvig og lektor i spansk og latinamerikastudier Jan Gustafsson. Tue, 16 Nov 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:02 11032115452 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/latinamerikas-staerke-ledere-1-2-daniel-ortega-i-nicaragua-11032115452 Engang var Daniel Ortega et frihedsikon i Nicaragua. I dag er han en enerådig præsident, som fængsler sine modstandere og hævder at Jesus er hans ledestjerne. Og selv om han fortsætter på magten en rum tid endnu, skal nøglen til at forstå ham findes i fortiden. Adam Holm ser nærmere på Ortegas udvikling som revolutionær, hans idealer, hans kampe og hans senere forvandling. Det gør han med latinamerikakender Jørgen Laurvig og Enhedslistens Pelle Dragsted, der flere gange har besøgt Nicaragua og lavet solidaritetsarbejde i landet. Tue, 09 Nov 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:06 11032115442 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/kolonialismens-lange-skygger-11032115442 Efter årtiers fortrængning er kolonihistorie for alvor kommet på dagsordenen. Vi har alle sammen en holdning til kolonitiden, der gerne er skåret efter en enkel moralsk læst: god eller dårlig, helt eller skurk, sort eller hvid. Men hvordan ser problemstillingen ud for de historikere, der forsker i kolonialismen og kender perioden og dens kilder? Hvad ligger de vægt på, når de skal skildre kolonitiden? Hvilke ord kan de anvende? Og hvis historie er vigtigst at få fortalt? Det diskuterer Adam Holm med lektor Gunvor Simonsen og forhenværende seniorforsker ved Rigsarkivet Erik Gøbel. (Sendt første gang 2. november). Tue, 02 Nov 2021 09:03:00 GMT no DR 00:57:26 11032115432 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/jfk-den-perfekte-praesident-11032115432 I år er det 60 år siden, at USA's måske mest beundrede og feterede præsident blev indsat. John F. Kennedy nåede kun at sidde 1.036 dage på posten inden han blev dræbt. Alligevel nåede han at sætte et stort aftryk på historien. Men holder hans visioner og ideer i dag? Og kan vi lære noget af måden, han håndterede internationale kriser på? Det diskuterer Adam Holm med lektor i amerikansk historie Regin Schmidt og journalist og forfatter Anders Agner Pedersen, der står bag en ny bog om Kennedy-familien. Tue, 26 Oct 2021 08:03:00 GMT no DR 00:57:11 11032115422 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/jugoslavien-fortaellingen-om-en-grum-skilsmisse-11032115422 I år er det 30 år siden, at det daværende Jugoslavien blev kastet ud i en blodig krig. Forskellige etniske og religiøse grupper, som havde levet side om side, var pludselig hinandens dødsfjender. Den socialistiske enhedsstat blev i bogstavelig forstand sprængt i stumper og stykker, og ud af ruinerne voksede nye stater som Kroatien, Serbien og Bosnien. Med det jugoslaviske sammenbrud forsvandt samtidig den fælles historiefortælling om partisankamp under Anden Verdenskrig og socialisme. Men hvilke historier er trådt i stedet? Det ser Adam Holm nærmere på med Balkanekspert Christian Axboe Nielsen og med komponist Adi Zukanovic, der har bosniske rødder. Tue, 19 Oct 2021 08:03:00 GMT no DR 00:57:08 11032115412 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/churchill-krigshelt-eller-racistisk-imperialist-11032115412 Han er blevet kåret til Storbritanniens vigtigste historiske person. Landets nuværende premierminister Boris Johnson beundrer ham himmelhøjt, og hans statue står prominent og vogter ved parlamentet i London. Men han er ikke uangribelig. De seneste år er Winston Churchill blevet stemplet som både racist, kolonialist og fortaler for brug af giftgas imod såkaldt 'uciviliserede stammer'. Så bør historien om den største brite i det 20. århundrede skrives om? Det diskuterer Adam Holm med lektor i britiske studier Ole Helmersen og journalist Jan Hedegaard, der har skrevet tre bøger om Churchill. Tue, 12 Oct 2021 08:03:00 GMT no DR 00:57:12 11032115402 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/kinas-blodige-krig-og-japans-lange-skygge-11032115402 For nylig markerede det officielle Kina, at det er 90 år siden, at Japan angreb landet. I den efterfølgende besættelse blev millioner af kinesere dræbt. De bitre erfaringer fra den blodige krig indgår i dag i et politisk spil om en omstridt øgruppe mellem Kina og Japan. Spændingen ulmer og bekymrede røster taler om en mulig militær konflikt. Adam Holm ser nærmere på den dramatiske krigshistorie og på hvordan den bliver brugt i politisk henseende i begge lande i dag. Det gør han med journalist og forfatter Peter Harmsen, der har boet i Østasien i over 20 år og netop skrevet en bog om 2. verdenskrig i Asien. Tue, 05 Oct 2021 08:03:00 GMT no DR 00:56:28 11032115392 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/historierevisionisme-i-polen-og-ungarn-11032115392 Polen og Ungarn ligger i åben strid med EU-toppen. De to centraleuropæiske lande fortolker de demokratiske spilleregler på en anden måde end man gør i Bruxelles. Bag den tilspidsede konflikt ligger forskellige opfattelser af historien og ikke mindst måden at bruge den på. Adam Holm ser nærmere på historierevisionismen i Polen og Ungarn med Vibe Termansen, der er analytiker ved Demokrati i Europa Oplysningsforbundet og cand.mag. i historie og Østeuropastudier. Tue, 28 Sep 2021 08:03:00 GMT no DR 00:57:13 11032115382 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/belgiens-sorte-fortid-i-dr-congo-11032115382 Så mange som 10 millioner congolesere skønnes at have mistet livet alene under Belgiens kong Leopold d. 2 i slutningen af det 19. århundrede. Det er blevet kaldt for 'Afrikas holocaust', men Belgien har aldrig officielt undskyldt for kolonitiden. Flere belgiske byer har endda fortsat statuer og boulevarder, der ærer Leopold d. 2. I dag står DR Congo over for en hungerkatastrofe, der ifølge FNs Verdensfødevareprogram berører knap 22 millioner indbyggere i landet. Men hvilken sammenhæng er der mellem krigshandlingerne og den humanitære krise i nutidens DR Congo og Belgiens sorte fortid? Det ser Adam Holm nærmere på med fotograf og dokumentarist Jørn Stjerneklar og lektor i Afrikastudier Stig Jensen. (Sendt første gang 21. september). Tue, 21 Sep 2021 08:03:00 GMT no DR 00:57:15 11032115372 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/tyskland-gaar-til-valg-hvem-bestemmer-fortiden-11032115372 Tyskerne går til stemmeurnerne om knap to uger i et valg, der betegnes som det vigtigste i mange årtier. Men en ting er hvem, som skal svinge den politiske taktstok i årene som kommer, noget andet er hvem, der sætter sig på retten til at fortolke fortiden. I Tyskland er der nemlig stadig uenighed om, hvordan fortiden skal tydes. I en tysk sammenhæng er det ikke bare et anliggende for historienørder, men i høj grad også et politisk projekt. Så hvordan læser de konkurrerende partier med deres forskellige afsæt i konservatisme, nationalisme og social-demokratisme egentlig historien? Det ser Adam Holm nærmere på med lektor i tyske studier Moritz Schramm og Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa og tidligere Tysklandskorrespondent. Fri, 27 Sep 2024 02:00:00 GMT no DR 00:54:32 11032115362 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/erdogan-og-det-armenske-folkemord-11032115362 Tidligere i år fik USA's præsident Joe Biden sin tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan op i det røde felt, da han brugte ordet 'folkemord' om massedrabene i 1915 på armeniere i det daværende osmanniske imperium. Erdogan kaldte det for historieforfalskning. Men hvorfor denne vedvarende benægtelse fra officiel tyrkisk side af at der er tale om netop et folkemord? Det diskuterer Adam Holm med historielektor Mogens Pelt, Tyrkietkender Yildiz Akdogan og debattør Christopher Arzrouni, der har armenske rødder. Fri, 27 Sep 2024 02:00:00 GMT no DR 00:57:37 11032115352 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/charles-de-gaulles-aftryk-paa-det-franske-samfund-11032115352 Franskmændene er vilde med Charles de Gaulle, som døde for 50 år siden. Den gamle general og præsident er genstand for en flodbølge af bøger, dokumentarudsendelser og spillefilm. Hvad skyldes fascinationen af manden, som måske er det tætteste Frankrig har været på en diktator siden Napoleon? Det diskuterer Adam Holm med Frankrigskorrespondent Aske Munck og den dansk-franske DR-journalist og Frankrigskender Karin Mørch. Fri, 27 Sep 2024 02:00:00 GMT no DR 00:58:07 11032115342 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/afghanistan-imperiernes-kirkegaard-11032115342 Alexander den Store har gjort forsøget. Det samme har Djengis Khan, men også i nyere tid har udenlandske magter prøvet at indtage Afghanistan. I det 19. århundrede var det Storbritannien, i det 20. århundrede Sovjetunionen og her i det 21. århundrede er det USA og dets allierede, herunder Danmark. Hver gang har de fremmede invasionsstyrker knækket halsen. Det er ikke uden grund, at Afghanistan bliver kaldt for imperiernes kirkegård. Men hvorfor har det barske og smukke bjergland historisk set været så vanskeligt at erobre? Det diskuterer Adam Holm med Afghanistanskender Nanna Muus Steffensen, Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak og kaptajn Mads Silberg, der har kæmpet imod Taleban. Fri, 27 Sep 2024 02:00:00 GMT no DR 00:57:22 11032115332 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/erindringen-om-holocaust-11032115332 Den britiske regering har afsat i omegnen af 900 millioner kroner til at opføre et holocaust-mindesmærke i hjertet af London. En 100-årig tidligere KZ-vagt er samtidig på vej på anklagebænken for mord på over 3500 jøder. For selv om der er gået 76 år siden 2. verdenskrigs afslutning, så er vi ikke færdige med at bearbejde traumerne. Men hvem har gavn af, at en ældgammel tidligere KZ-vagt nu trækkes gennem retsmaskineriet? Og har vi virkelig brug for flere mindesmærker for at holde erindringen om holocaust i live? Det diskuterer Adam Holm med historielektor Sofie Lene Bak og historiker og forfatter Bent Blüdnikow. Fri, 27 Sep 2024 02:00:00 GMT no DR 00:57:39 11032115322 https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/italiens-manglende-opgoer-med-mussolini-11032115322 I Tyskland og Østrig er det strafbart at hylde Hitler. I Italien kan man gå ind på en bar eller en restaurant og støde på fotografier, buster og sågar vinflasker med Benito Mussolinis portræt. Men hvorfor har man i Støvlelandet ikke gjort op med Il Duce? Hvorfor er den gamle fascistiske diktator ikke henvist til historiens skammekrog på samme måde som hans nære allierede Adolf Hitler? Det diskuterer Adam Holm med historieprofessor Morten Heiberg og med DRs udlandschef og tidligere europakorrespondent Niels Kvale. Fri, 27 Sep 2024 02:00:00 GMT no DR 00:57:08